Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Ministeren
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
27. juni 2023
J nr.
2023
–
3253
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. juni stillet mig følgende
spørgsmål 291 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 291
Vil ministeren redegøre for, hvordan danske myndigheder sikrer, at der i relation til
kommende havvindudbud ikke lægges eltransmissionskabler på dansk havbund, der
potentielt kan udgøre en risiko for den nationale sikkerhed?
Svar
Der vil i forbindelse med de kommende havvindsudbud blive etableret en betydelig
mængde energiinfrastruktur, som er underlagt en række sikkerhedsforanstaltninger,
med henblik på at beskytte og styrke modstandsdygtigheden i infrastrukturen. Det
gælder bl.a. den investeringsscreeningsmekanisme, der følger af Lov om investe-
ringsscreening, som i nogle tilfælde åbner for screening af virksomheder, der leverer
undersøiske kabler,
jf. også svar på KEF alm. del spm. 250.
Derudover fastsættes sektorberedskabsniveauet for energisektoren pba. trusselsvur-
deringer, hvilket indebærer en række beredskabsforanstaltninger der højner mod-
standsdygtigheden i energiinfrastrukturen.
Eltransmissionskabler, hvis formål er at levere store mængder af strøm, udgør i sig
selv ikke en risiko for den nationale sikkerhed. Det er først, når tilsigtede eller utilsig-
tede hændelser mod infrastrukturen opstår, at truslen er til stede. Derfor afhænger
beskyttelsen og overvågningen af infrastrukturen af en tværsektoriel indsats, der
både involverer energisektoren, såvel som sikkerhedssektoren og forsvarssektoren.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk