KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om oversendelse af et opdateret virkemiddelkatalog med en særskilt redegørelse for, hvorfor skyggeprisen på højere CO2-afgift på brændstof er højere end på forøgelse af CO2e-fortrængningskrav i »Klimaprogram 2022«

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

11. oktober 2023

J nr.

2023 - 3263

Klima-, Energi og Forsyningsudvalget har i brev af 7. juni stillet mig følgende spørgs-

mål 288 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål 288

Vil ministeren oversende et opdateret virkemiddelkatalog med en særskilt redegø-

relse for, hvorfor skyggeprisen på højere CO

-afgift på brændstof er højere end på

forøgelse af CO

e-fortrængningskrav i »Klimaprogram 2022«? Kataloget ønskes

suppleret med en beregning af skyggeprisen og de provenumæssige effekter ved

henholdsvis en øget iblanding af 2. generations biobrændstoffer og ved at øge die-

selafgiften med 1 kr. pr. liter med en modsvarende sænkelse af udligningsafgiften.

Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb

og adfærd, hvilket bedes opgjort for alle årene 2023-2027 og i varig virkning, og der

bedes anvendt 2023-niveau og faste 2023-priser. Derudover bedes ministeren op-

gøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på dispo-

nibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 ind-

komstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig

bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Svar

Der blev bl.a. i forbindelse med

Klimaprogram 2022

udarbejdet et virkemiddelkatalog

med udvalgte virkemidler på baggrund af input fra en række ministerier. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet ligger dog ikke inde med et generelt virkemiddelka-

talog, der kan opdateres.

Det bemærkes, at effektvurderingerne til Klimaprogram 2022 var baseret på et øje-

bliksbillede af daværende viden, grundlag og antagelser, hvorfor det ikke vil kunne

udelukkes, at estimaterne ændres ved nye beregninger af lignende initiativer.

Øget iblanding af anden generations biobrændstof:

Der tages udgangspunkt i en beregning, hvor en forhøjelse af CO

e-fortrængnings-

kravet inkluderer fastsættelse af et loft for anvendelse af første generations bio-

brændstof, hvorved den øgede iblanding sker med anden generation biobrændstof

(2.g). Nedenstående beregning er lavet med udgangspunkt i 2025 med en øget

iblandingsprocent af anden generation på 2,4 pct. Det antages, at eventuelle pris-

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om oversendelse af et opdateret virkemiddelkatalog med en særskilt redegørelse for, hvorfor skyggeprisen på højere CO2-afgift på brændstof er højere end på forøgelse af CO2e-fortrængningskrav i »Klimaprogram 2022«

ændringer på anden generations biobrændstoffer over perioden 2023-2027 vurde-

res at være marginale, hvorfor der for alle årene er taget udgangspunkt i beregnin-

gen for 2025.

Loftet på første generations biobrændstoffer fastsættes svarende til det i

Klimasta-

tus og -fremskrivning 2023

skønnede forbrug af første generations biobrændstoffer

i 2025. Iblandingen af anden generations biobrændstof, skønnes med betydelig

usikkerhed at reducere CO

-udledningerne med ca. 1,0 mio. ton i 2025,

jf. tabel 1.

En prisstigning som følge af et øget fortrængningskrav vil indebære en række ad-

færdsændringer i form af øget grænsehandel og mindre trafikarbejde, hvormed for-

slaget skønnes at indebære et mindreprovenu på ca. 1,5 mia. kr. årligt i perioden.

Tabel 1

Konsekvenser ved øget iblanding af anden generations biobrændstoffer i 2025

Stigning i pris på

diesel,

øre/liter ekskl.

moms

(inkl. moms)

-effekt i 2025,

mio. ton

Iblanding af anden generation bio-

brændstof

Øget iblanding af anden generations

biobrændstoffer på 2,4 pct.

Stat,

mio. kr.

Gnsn.

skyggepris,

kr. pr. ton CO

1,0

1.450

61 (77)

4.150

Anm.: 2023-priser. *) Adfærdseffekt består af mere energieffektive køretøjer, et mindre trafikarbejde i Danmark

og en øget grænsehandel med diesel, hvoraf grænsehandel skønnes at udgøre ca. 80 pct. af

adfærdseffekten. **) Tilpasningen af udligningsafgiften betyder, at personbiler i gennemsnit ikke påvirkes

af afgiftsændringen.

Kilde: Klima- Energi- og forsyningsministeriet og Skatteministeriet.

Den øgede iblanding af anden generations biobrændstof, skønnes at medføre en

prisstigning på diesel på 77 øre pr. liter inkl. moms. Den gennemsnitlige skyggepris

for tiltaget skønnes til ca. 4.150 kr. pr. ton CO

Det bemærkes, at fortrængningskravet, som regulerer iblanding af VE-brændstoffer

i diesel til brug i transportsektoren, i beregningerne øges fra 3,4 pct. til 5,2 pct. i

2025. Den øgede iblanding af anden generations biobrændstoffer er i beregnin-

gerne også forudsat øget med 2,4 pct. i perioden 2023-2027.

Et øget iblandingskrav skønnes at øge udgiften svarende til 0,17 pct. af den dispo-

nible indkomst for befolkningen under ét,

jf. tabel 2.

Udgiften opgjort relativt til den

disponible indkomst øges overordnet set en smule, hvilket indebærer, at virkningen

på indkomstforskellene skønnes reduceret med 0,01 pct.-point opgjort ved Gini-ko-

efficienten.

Side

2/3

Tabel 2

Fordelingsvirkninger og ækvivalent virkning på Gini-koefficienten ved at øge iblandingskrav

Indkomst

decil

Pct. af

disponibel

indkomst

Øget udgift

pga

iblanding,

kr.

10.

Hele

befolk.

0,17

0,16

0,17

0,18

0,19

0,18

0,14

150

252

300

350

450

500

550

600

650

850

450

-0,01

Ændring i Gini.koefficient (pct.-point)

Anm.: Øgede udgifter til brændstof, hvis prisen øges sfa ændrede iblandingskrav, indgår ikke i opgørelsen af den disponible

indkomst og påvirker dermed ikke indkomstforskelle (i de disponible indkomster) målt ved Gini-koefficienten.

Fordelingsvirkningerne af den forventede prisstigning afspejler således beregningsteknisk, hvor meget en ækvivalent

ændring af den disponible indkomst, der svarer til den marginale forventede prisstigning, påvirker indkomstfordelingen.

Det er ikke muligt at opgøre virkningen på percentilniveau.

Kilde: Skatteministeriet.

Forhøjelse af dieselafgiften med 1 kr. pr. liter:

Fsva. effekterne af forhøjelse af dieselafgift med 1 kr. pr. liter med en modsvarende

sænkelse af udligningsafgiften henvises der til

KEF alm. del – endeligt svar på

spm. 277.

Skyggeprisen for tiltaget skønnes med betydelig usikkerhed at være ca.

2.250 kr. pr. ton CO

mens virkningen på de offentlige finanser er ca. -650 mio. kr. i

2025, og at indkomstforskellene skønnes at være uændret målt ved Gini-koefficien-

ten.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

3/3