Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2729701_0001.png
27. juni 2023
J.nr. 2023 - 5159
Til Folketinget
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 287 af 7. juni 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om vurdering af klimaeffekten, ændringer i provenu og skyggeprisen for det af CONCITO stillede forslag i analysen »Sidste udkald for at nå om klimamålet for 2025« fra maj 2023
2729701_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere klimaeffekten, ændringer i provenu og skyggeprisen for det af
CONCITO stillede forslag i analysen »Sidste udkald for at nå om klimamålet for 2025«
fra maj 2023 om »Fordobling af satsen for registreringsafgiftens Tillæg for CO
2
-udled-
ning, for biler med en udledning over 117 g CO
2
/km«? Provenuet bedes opgjort i umid-
delbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd, hvilket bedes opgjort for
alle årene 2023-2027 og i varig virkning, og der bedes anvendt 2023-niveau og faste 2023-
priser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne
opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel
indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på
percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-ko-
efficienten.
Svar
Registreringsafgiften består af et værdielement og et CO
2
-tillæg, som begge er progressivt
indrettet. I 2023 udgør CO
2
-tillægget
1
:
- 261 kr. pr. gram op til 117 gram CO
2
pr. km (den lave sats)
- 521 kr. pr. gram mellem 117 og 150 gram CO
2
pr. km (den mellem sats)
- 990 kr. pr. gram over 150 gram CO
2
pr. km. (den høje sats)
En forhøjelse af den mellemste og den høje sats vil øge registreringsafgiften (og dermed
købsprisen) for biler med en CO
2
-udledning på mere end 117 gram CO
2
pr. km. På bag-
grund af det forventede bilsalg i fx 2024 skønnes forhøjelserne at øge prisen på konventi-
onelle biler med ca. 10.200 kr. i gennemsnit. En fordobling af den mellemste og den høje
sats i CO
2
-tillægget skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 1 mia. kr. i
2023 stigende til ca. 1,4 mia. kr. i 2027. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet
reduceret til ca. 0,2-0,3 mia. kr. årligt,
jf. tabel 1.
Adfærden dækker bl.a. over, at salget af
konventionelle biler forventes at falde, mens salget af nul- og lavemissionsbiler forventes
at stige.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved fordobling af den mellem og høje sats i CO
2
-tillægget
Mia. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2023
1,0
0,9
0,2
2024
1,1
1,1
0,2
2025
1,3
1,2
0,2
2026
1,3
1,3
0,3
2027
1,4
1,3
0,3
Anm.: Provenuskøn er baseret på gældende regler, Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2023 og det faktiske
bilsalg i 2022.
Kilde: Skatteministeriet.
1
Satserne i CO
2
-tillægget reguleres efter personskattelovens § 20, mens grænserne for CO
2
-tillægget reguleres med den for-
ventede udvikling i den gennemsnitlige CO
2
-udledning. For nulemissionsbiler (elbiler) udgør CO
2
-tillægget pr. definition
nul kroner.
Side 2 af 3
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om vurdering af klimaeffekten, ændringer i provenu og skyggeprisen for det af CONCITO stillede forslag i analysen »Sidste udkald for at nå om klimamålet for 2025« fra maj 2023
2729701_0003.png
Den varige provenuvirkning vurderes at være begrænset, hvilket skal ses i lyset af, at CO
2
-
tillægget udhules over tid som følge af den løbende udbredelse af elbiler og fortrængning
af konventionelle biler. Således forventes nybilsalget fra 2035 udelukkende at bestå af
nulemissionsbiler.
Forhøjelsen af den mellemste og den høje sats i CO
2
-tillægget skønnes at være forbundet
med et samfundsøkonomisk tab. Det samfundsøkonomiske tab opgjort over levetiden for
fx nyregistreringsårgangen 2024 skønnes at udgøre knap 1,4 mia. kr. inkl. afledte virknin-
ger på arbejdsudbuddet og opgjort i forbrugerpriser, svarende til ca. 0,1 mia. kr. årligt i
gennemsnit.
Med en skønnet CO
2
-reduktion over levetiden for nyregistreringsårgangen 2024 på ca. 0,1
mio. ton, svarer dette til en skyggepris på ca. 10.000 kr./ton (ekskl. arbejdsudbud).
Fordelingsvirkninger
Fordelingsvirkningerne skønnes at svare til en ækvivalent reduktion af indkomstforskel-
lene med ca. 0,01 pct.-point mål ved Gini-koefficienten. Fordelingsvirkningen for hvert
indkomstdecil, opgjort i kroner og i pct. af disponibel indkomst, fremgår af
tabel 2.
For det 1. indkomstdecil skønnes forhøjelsen at indebære en ækvivalent reduktion af den
disponible indkomst på ca. 0,07 pct. svarende til 50 kroner, mens det for det 10. ind-
komstdecil skønnes at indebære en ækvivalent reduktion af den disponible indkomst på
ca. 0,13 pct. eller 800 kroner,
jf. tabel 2.
Det er ikke muligt at skønne over fordelingsvirk-
ningen på percentilniveau med den anvendte metode.
Tabel 2. Fordelingsvirkninger og virkning på Gini-koefficienten ved fordobling af den mellemste og
den høje sats i CO
2
-tillægget
Indkomst-
decil
1.
2.
3.
4.
5.
0,08
200
6.
0,1
250
7.
0,1
300
8.
0,11
350
9.
0,12
400
10.
0,13
800
Hele
be-
folk.
0,1
250
-0,01
Pct. af dis-
ponibel
0,07
0,05
0,06
0,07
indkomst
Øget af-
giftsbeta-
50
100
100
150
ling, kr.
Ændring i Gini-koefficient (pct.-point)
Anm.: Afgiftsbetalinger indgår ikke i opgørelsen af den disponible indkomst og påvirker dermed ikke direkte de opgjorte
indkomstforskelle (i de disponible indkomster) målt ved Gini-koefficienten. Fordelingsvirkninger af afgiftsændringen afspej-
ler således beregningsteknisk, hvor meget en ækvivalent ændring i den disponible indkomst, der svarer til den marginale
ændring i afgiftsbetalingen (hvor der i øvrigt ses bort fra betalingen af andre afgifter), påvirker indkomstfordelingen.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 3 af 3