Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2731115_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. juni 2023
J nr.
2023 – 3110
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 7. juni stillet mig følgende
spørgsmål 233 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL)
Spørgsmål 281
Vil ministeren vurdere risikoen for, at høje CO
2
-fortrængningskrav i Tyskland kan føre
til eksport af dansk biogas fra anlæg, der fravælger støtten i Danmark, hvormed pro-
duktionen af grøn gas til det danske ledningsnet bliver mindre, og Danmarks udlednin-
ger bliver større end forventet?
Svar
Dansk biogasproduktion kan bidrage til opfyldelsen af det tyske fortrængningskrav
både ved brug af oprindelsesgarantier, hvor ustøttede garantier tæller mere end
støttede garantier, eller ved fysisk transport af gassen til Tyskland uden om gasnet-
tet. Oprindelsesgarantier kan udstedes til danske biogasproducenter ved tilførsel til
gasnettet, hvad enten det er støttet eller ustøttet. Producenterne kan herefter
sælge dem – fx til tyske gasforbrugere for at opfylde det tyske CO
2
-fortrængnings-
krav.
Danske udledninger opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesprincipper
efter det territoriale udledningsprincip, der tilsiger, at udledninger skal tælles med,
der hvor de reelt finder sted. På den baggrund giver handel med certifikater ikke
anledning til en ændring af udledningerne, da det ikke ændrer på de reelle strøm-
ninger i det fysiske gassystem.
Som udledningerne opgøres i dag, bliver alt biogas, der tilføres det danske gassy-
stem, opgjort som forbrugt i Danmark. Således giver salg af oprindelsesgarantier til
Tyskland ikke anledning til ændring af udledninger i Danmark. Dette er tilfældet,
hvad enten de er støttede eller ej. Omvendt kan en større efterspørgsel efter oprin-
delsesgarantier øge incitamentet til at producere biogas i Danmark, hvilken kan re-
sultere i større produktion af biogas i kommende udbud, eller større ustøttet gas-
produktion.
Alternativt kan det tyske krav blive opfyldt ved brug af biogas , der er transportereret
direkte til forbrugeren uden om gasnettet. Ved en sådan handel vil biogassen reelt
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om risikoen for, at høje CO2-fortrængningskrav i Tyskland kan føre til eksport af dansk biogas fra anlæg, der fravælger støtten i Danmark
2731115_0002.png
kunne betragtes som forbrugt i Tyskland, og Danmarks CO
2
-udledninger kan der-
med stige, hvis eksporten sker på bekostning af biogas injiceret i gasnettet. Pro-
duktionen kan dog også finde sted ud over den støttede – fx ved at årsnormer over-
skrides på ordningerne. I et sådan tilfælde vil ekstra eksport af gas til Tyskland ikke
resultere i en lavere mængde biogas injiceret i gasnettet, og det vil derfor heller
ikke påvirke danske udledninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har pt. kendskab til ét mindre værk, der
tryksætter biogas mhp. eksport uden om gasnettet, men det vurderes på baggrund
af omkostningerne ikke at være sandsynligt, at størstedelen af en evt. eksport af
biogas til det tyske fortrængningskrav vil finde sted ad den vej.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2