Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2754330_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. september 2023
J nr.
2023 - 3254
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. juni 2023 stillet mig følgende
spørgsmål 274 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 274
Det fremgår af »Aftale om et indikativt drivhusgasreduktionsmål for 2025« af 7. maj
2021 og bemærkninger til klimaloven, at klimamålet for 2025 udtrykkes som et
gennemsnitsmål for 2024-2026. Er ministeren enig i den læsning af klimaloven, at
samme princip gør sig gældende i forhold 2030-klimamålet, og vil ministeren i
samme ombæring opklare, hvad mankoen for 2025-klimamålet er som følge af
»Klimastatus og -fremskrivning 2023« fra april 2023?
Svar
Danmarks klimamål er i aftaletekst og klimalov defineret som reduktionsmål i 2025
og 2030 i forhold til 1990:
”Aftaleparterne er enige om, at Danmark skal have en bindende klimalov med
et mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 ift. 1990”,
jf. Af-
tale om klimalov af 6. december 2019.
”Regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og
Enhedslisten er enige om, at der fastsættes et drivhusgasreduktionsmål på
50-54 pct. i 2025 i forhold til 1990 som anbefalet af Klimarådet”,
jf. Aftale om
et indikativt drivhusgasreduktionsmål for 2025 af 7. maj 2021.
”Formålet med denne lov er, at Danmark skal reducere udledningen af driv-
husgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990”,
jf. §1 stk. 1 i klima-
loven.
”Formålet med denne lov er endvidere, at Danmark skal reducere udledningen
af drivhusgasser i 2025 med 50-54 pct. i forhold til niveauet i 1990”,
jf. §1 stk.
2 i klimaloven.
Det fremgår af bemærkningerne til Klimaloven, at vurderingen af, om Danmark har
nået målene, vil blive opgjort som et gennemsnitsmål over tre år for at minimere
udsving i enkeltår. Hensigten hermed var at tage højde for fx udsving i vejrforhold,
økonomisk vækst mv., der har betydning for de faktiske opgørelser i enkelte år, når
der foretages en bagudrettet vurdering.
De fremadrettede mankoopgørelser i fremskrivningen og effektberegninger inklude-
rer dog ikke ekstraordinært tilfældige udsving i fx 2025 som følge af fx vejrforhold,
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 274: Spm., om klimamålet for 2025 udtrykkes som et gennemsnitsmål for 2024-2026
2754330_0002.png
fordi fremskrivningen og effektberegninger regnes med middelrette skøn med ud-
gangspunkt i bl.a. normalår. Der er derfor ikke behov for at korrigere for tilfældige
udsving.
I forlængelse heraf bemærkes, at både 2025- og 2030-målene er forhandlet på
baggrund af mankoopgørelser, der har taget udgangspunkt i beregninger ud fra et
punktmål. En ændring heraf til et gennemsnit vil således afvige fra det grundlag,
som aftalerne om 2025- og 2030-målet blev indgået på.
Derfor er der ligeledes generelt set taget udgangspunkt i reduktioner i årene 2025
og 2030, når der er lavet effektvurderinger af politiske tiltag og aftaler på tværs af
sektorer. Fx:
”I alt bidrager aftalen med en drivhusgasreduktion på 1,4 mio. ton CO
2
e i 2025
og 3,4 mio. ton i 2030”,
jf. Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni
2020.
”Aftalen skønnes samlet at medføre en CO
2
-reduktion på 1,0 mio. ton i 2025 og
2,1 mio. ton i 2030. Aftalen skønnes at medføre 775.000 grønne biler i 2030”,
jf. Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020.
”Aftalen skønnes at reducere udledningen af drivhusgasser med 1,2 mio. ton
CO
2
e i 2025 og 1,9 mio. ton CO
2
e i 2030”,
jf. Aftale om grøn omstilling af dansk
landbrug af 4. oktober 2021.
”Med en CO
2
-reduktion på 4,3 mio. ton i 2030 og 1,3 mio. ton i 2025 leverer
aftalen det største enkeltstående bidrag til vores klimamål i 2030, siden vi ved-
tog Klimaloven”,
jf. Aftale om Grøn skattereform for industri mv. af 24. juni
2022.
Endelig bemærkes, at opgørelsen af Danmarks klimamål som punktmål samtidig
også er i overensstemmelse med anbefalingen fra Klimarådet, som inden aftalen
om klimalov i en rapport med anbefalinger hertil skrev: ”Målene
bør formuleres som
punktmål i forhold til udledningerne i 1990”.
1
Rapporten indeholder en analyse (ba-
seret på internationale erfaringer) af, om det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte
danske klimamål som punktmål eller budgetmål. Klimarådet konkluderede, at
”Kli-
marådets vurdering er, at den øgede kompleksitet, som sådanne budgetter medfø-
rer, og de blandede erfaringer fra andre lande, vejer tungere end fordelene.”
På den baggrund er det min vurdering og tilgang, at det vil være mest i overens-
stemmelse med den hidtidige tilgang og hensigterne i aftalerne om 2025- og 2030-
målet og klimaloven, at forhandlingerne om 2025-målet og 2030-målet tager ud-
gangspunkt i effekter og mankoopgørelser ud fra et punktmål.
1
Klimarådet (oktober 2019)
Rammer for dansk klimapolitik – Input til en ny dansk klimalov
med globalt udsyn.
Side
2/3
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 274: Spm., om klimamålet for 2025 udtrykkes som et gennemsnitsmål for 2024-2026
2754330_0003.png
Det kan afslutningsvist oplyses, at reduktionsmankoen til 2025-målet på 50-54 pct.
reduktion ift. 1990 skønnes med Klimastatus og –fremskrivning 2023 til at være
0,5-3,7 mio. ton CO
2
e i 2025, når der tages højde for resultatet af CCUS-udbuddet.
Hvis reduktionsmankoen opgøres som et treårs gennemsnit over perioden 2024-
2026 skønnes mankoen til 1,0-4,2 mio. ton CO
2
e i gennemsnit i perioden 2024-
2026.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
3/3