Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2732642_0001.png
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. juli 2023
J nr.
2023 - 3239
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 6. juni 2023 stillet mig følgende
spørgsmål 272 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 272
Før COP 27 kom Danmark med et tilsagn om at bidrage med 100 mio. kr. i ny og
ekstra støtte til tab og skader. Danmark var faktisk det første land med sådan en
melding. Hvad gør Danmark for at følge op i år?
Svar
Danmark støttede den banebrydende beslutning på COP27 om at etablere nye fi-
nansieringsmekanismer, herunder en fond, der skal hjælpe særligt sårbare lande
med at håndtere tab og skader som følge af klimaforandringerne. I forlængelse
heraf blev transitionskomitéen nedsat, hvor Danmark nu spiller en aktiv rolle gen-
nem et delt sæde med Nederlandene i at fremme innovative finansieringsløsninger
og fastholde et særligt fokus på sårbare udviklingslande som målgruppe. Komité-
ens formål er at komme med konkrete anbefalinger til COP28 om, hvordan nye fi-
nansieringsløsninger skal sammensættes, herunder en fond for tab og skader.
Danmark spiller desuden også en nøglerolle i den Internationale Warszawa Meka-
nismes eksekutivkomité for at fremme viden, støtte og handling i relation til klima-
skabte tab og skader. Desuden arbejder Danmark for at fremme støtte til aktiviteter
rettet mod tab og skader igennem klimadiplomati, engagement i alliancer af klima-
progressive lande, bestyrelserne i de internationale klimafonde samt i EU-kredsen.
Den danske støtte på 100 mio. kr. til aktiviteter, der kan afbøde klimaskabte tab og
skader udmøntes løbende over de kommende år. Der er allerede fulgt op med be-
villinger kanaliseret gennem danske civilsamfundsorganisationer på i alt 65 mio. kr.
til indsatser relateret til tilpasning og klimaskabte tab og skader. De resterende 35
mio. kr. er ydet som et bidrag til Global Shield Solutions Platform for 2022-2025,
som er et initiativ lanceret af det tyske G7-formandskab i 2022, hvor igennem der
ydes hurtig støtte til afbødning af de konsekvenser, som klimaskabte katastrofer
påfører regeringer, sårbare samfund, private firmaer og husholdninger.
Hertil kommer ny støtte i forlængelse af disse indsatser, hvor Danmark i indevæ-
rende år har indgået en aftale med en regional organisation, Pacific Community,
med henblik på 20 mio.kr. i støtte til indsatser i sårbare østater i Stillehavet, der li-
der under klimaskabte katastrofer. Hertil kommer også, at Danmark i forbindelse
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om, hvad Danmark gør for at følge op på tilsagnet om at bidrage med 100 mio. kr. i ny og ekstra støtte til tab og skader
2732642_0002.png
med COP26 gav tilsagn om støtte til Santiago Netværket om tab og skader, når
Netværket er fuldt operationaliseret.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2