Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. juni 2023
J nr.
2023 - 3136
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. juni 2023 stillet mig følgende
spørgsmål 260 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål 260
Vil ministeren redegøre for, om indførelsen af §85 e i lov om elforsyning giver kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om deling af
data om borgeres elforbrug med andre myndigheder, heriblandt Udbetaling Dan-
mark?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen i § 85 e i lov om elforsyning er at
sikre, at der fremover vil foreligge et tilstrækkeligt og samlet datagrundlag til under-
støttelse af elforsyningssikkerheden gennem øget kendskab til den tilsluttede ka-
pacitet i det kollektive elforsyningsnet. Indsamlingen af stamdata i henhold til be-
stemmelsen skal således sikre det optimale datagrundlag for analyse med henblik
på at planlægge nødvendige tilpasninger af det kollektive elforsyningsnet m.v. Med
bemyndigelsesbestemmelsen bliver det således muligt at fastsætte regler om regi-
strering og deling af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og elfor-
brugsanlæg.
Det skal bemærkes, at den data, der kan fastsættes regler om registrering af i hen-
hold til § 85 e alene vedrører anlægget og anlægsadressen. Dette kan f.eks. være
anlæggets placering, nettilslutning, kapacitet og tekniske forhold i øvrigt, såsom for
eksempel effekt. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 85 e giver således ikke mulighed
for at fastætte regler om registrering af oplysninger om borgeres elforbrug. Det er
derfor heller ikke muligt at fastsætte regler om deling af data omkring borgernes
elforbrug med andre myndigheder, heriblandt Udbetaling Danmark, i medfør af
bestemmelsen.”
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1
Lars Aagaard