Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Ministeren
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
1.
juni 2023
J nr.
2023 - 3037
Klima- Energi og Forsyningsudvalget har i brev af 30. maj stillet mig følgende
spørgsmål 251 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 251
Er det muligt for kinesiske leverandører at byde på kommende udbud af under-
søiske kabler?
Svar
Jeg forstår spørgsmålet som værende relateret til de kommende udbud af 9 GW
havvind, som vi aftalekredsen den 30. maj indgik aftale om udbudsrammerne for.
I den forbindelse vil det være havvindopstillere eller konsortier af virksomheder,
som vil kunne deltage i havvindudbuddene. Vinderne kan både være opstil-
lere/virksomheder i eller uden for Europa, herunder kinesiske, så længe udbuds-
betingelserne er opfyldt. De enkelte underleverandører (fx leverandører af kabler)
deltager ikke i selve havvindsudbuddene. Vinderen af havvindsudbuddet (kon-
cessionshaver) kan vælge imellem forskellige underleverandører af komponenter
mv. til brug ifm. etableringen af havvindmølleparken.
For de kommende havvindsudbud vil det bl.a. indgå i udbudsbetingelserne, at en
række nye adgangskrav skal være opfyldt. Det betyder bl.a., at en række sociale
klausuler skal overholdes, herunder bl.a. krav om lærlingepladser og sikring mod
social dumping. Dertil kommer overholdelse af menneskerettigheder og internati-
onale konventioner. Der indføres tilmed kædeansvar for de sociale klausuler, hvil-
ket indebærer, at koncessionshaver er ansvarlig for, at både koncessionshaver
selv, men også underleverandører overholder relevante krav, når de udfører ar-
bejde i Danmark. Der stilles også en række krav til bæredygtighed, herunder bl.a.
at koncessionshaver skal indhente tredjepartsverificerede miljøvaredeklarationer
for hovedkomponenterne, herunder kabler, hos underleverandører.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk