Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2725222_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. juni 2023
J nr.
2023-3222
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 26. maj 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 241 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 241
Regeringen skriver i »Danish non-paper on the European Commission’s Public
Consultation on the future of the electronic communications sector and its infra-
structure«, jf. KEF alm. del – bilag 264, at man frygter, at det vil lede til prisstignin-
ger for slutbrugerne. Hvordan ser regeringen på de engrosprisstigninger for adgang
til fiber, som Erhvervsstyrelsen selv tog initiativ til? Vi taler om priser, der lå mar-
kant over de priser, markedet selv havde aftalt før Erhvervsstyrelsens indblanding.
Kan regeringen fortælle, hvor meget disse prisstigninger lå over de priser, som
markedet selv havde aftalt?
Svar
Erhvervsstyrelsen har som uafhængig konkurrencemyndighed på teleområdet an-
svaret for den konkrete udmøntning af telelovgivningens regler vedrørende sektor-
specifik konkurrenceregulering, herunder gennemførelsen af markedsundersøgel-
ser med henblik på at vurdere og evt. regulere konkurrenceforholdene på bl.a. det
danske bredbåndsmarked.
Rammerne for Erhvervsstyrelsens vurdering af konkurrenceforholdene på det dan-
ske bredbåndsmarked og udarbejdelse af en prismodel til brug for fastsættelse og
vurdering af prislofter for de regulerede engrosprodukter på bredbåndsmarkedet
følger af teleloven og EU-retten og hører under den uafhængige telemyndigheds
enekompetence.
Som minister er jeg afskåret fra at påvirke Erhvervsstyrelsens vurdering af engros-
priserne for adgang til fiber. Dette ville ikke være i overensstemmelse med kravet
om uafhængighed. Jeg henholder mig derfor til Erhvervsstyrelsens vurdering.
Idet spørgsmålet om, hvor meget de regulerede prislofter ligger over de priser, som
markedet selv havde aftalt, omhandler Erhvervsstyrelsens virke som uafhængig
konkurrencemyndighed på teleområdet, har jeg forelagt spørgsmålet for Erhvervs-
styrelsen, der oplyser følgende, til hvilket jeg kan henholde mig:
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om regeringens syn på engrosprisstigningerne for adgang til fiber, som Erhvervsstyrelsen selv har taget initiativ til
2725222_0002.png
”Erhvervsstyrelsens opgave som uafhængig konkurrencemyndighed på teleområ-
det er at analysere relevante markeder og evt. træffe afgørelser om tiltag, der kan
afhjælpe konstaterede konkurrenceproblemer.
Som led i dette kan der fastsættes prislofter, hvis det vurderes nødvendigt og pro-
portionalt. Betingelserne og beregningsmetoderne fremgår af den relevante EU-lov-
givning.
Erhvervsstyrelsen traf ultimo 2021 ni afgørelser på forskellige geografiske delmar-
keder i Danmark. Afgørelserne er individuelle og orienteret mod forskellige selska-
ber. Tre af afgørelserne havde som grundlag et frivilligt tilsagn fra hver af de regu-
lerede selskaber. I tilsagnene fremgik der prislofter, som selskaberne forpligtede
sig til. I 2022 traf Erhvervsstyrelsen afgørelse over for yderligere ét selskab, der
også har afgivet frivilligt tilsagn indeholdende prislofter.
Det er ikke Erhvervsstyrelsens opgave i forbindelse med konkurrencereguleringen
at foretage en sammenligning af kommercielle priser i markedet og de regulatorisk
fastsatte prislofter. Erhvervsstyrelsen har derfor ikke systematisk indsamlet oplys-
ninger om kommercielle priser bagud i tid og har således ikke grundlaget for at
kunne foretage en sådan sammenligning nu. Erhvervsstyrelsens opgave er at sikre,
at de regulatoriske prislofter bliver fastlagt inden for de rammer, der følger af EU-
lovgivningen. Prislofterne skal bl.a. sikre, at netejerne får dækket deres omkostnin-
ger og har incitament til at investere i udrulning af fiber i hele Danmark.
Det bemærkes i øvrigt, at det er prislofter, som Erhvervsstyrelsen fastsætter. De re-
gulerede teleselskaber kan således godt aftale priser, der ligger under prislofterne.
Et prisloft skal derfor alene værne mod, at en kommerciel engrospris stiger til et ni-
veau over prisloftet.”
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2