Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2659321_0001.png
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
7. februar 2023
J nr.
2023-694
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har i brev af 11. januar
2023 stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målene er stillet af Rasmus Horn Langhoff (S) på udvalgets vegne.
Spørgsmål 24
Vil ministeren sende udvalget en samlet oversigt over gældende forlig og politi-
ske aftaler inden for ministeriets ressort vedr. global klimapolitik med oplysning
om, hvilke partier der er med i forligskredsen og de enkelte aftaler, samt hvor-
når forligene og aftalerne eventuelt udløber.
Svar
Ressortvaretagelsen for global klimapolitik er i mindre grad forligsbelagt end
national regulering, og varetagelsen sker i høj grad som led i Danmarks di-
plomatiske indsatser.
Den 6. december 2019 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti og Alternativet en aftale om en ambitiøs og bindende klimalov, der
gør klimamålet på 70% i 2030 til dansk lov og sikrer, at Danmark tager leder-
skab for den grønne omstilling, hæver ambitionerne for klimaet og inspirerer
resten af verden til klimahandling. Jeg har ansvaret for den del af aftalen,
som vedrører afsnit IV ”Global afrapportering og strategi”.
Den 3. december 2020 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en
aftale om fremtiden for olie- og gasudvinding i Nordsøen. Med aftalen sættes
der en slutdato for olie- og gasudvinding i Nordsøen i 2050. Aftalens afsnit 9
beskriver Danmarks evne til at gøre en reel forskel for klimaet ved at inspi-
rere og vise vejen til resten af verden. Parterne er således enige om, at afta-
len udgør en oplagt mulighed for at lægge pres på og gå i dialog med andre
lande for at udarbejde planer for udfasningen af fossil produktion.
Den 18. juni 2021 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Kristendemo-
kraterne og Alternativet en aftale om Danmarks udviklingspolitiske strategi
Fælles om Verden. Med aftalen bakker parterne op om den tilgang til Dan-
marks udviklingssamarbejde, målsætninger og ambitioner, som er beskrevet
i strategien. En af strategiens centrale søjler omhandler, hvorledes Danmark
Side 1/2
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om en oversigt over gældende forlig og politiske aftaler inden for ministeriets ressort vedr. global klimapolitik
2659321_0002.png
gennem udviklingssamarbejdet vil gå forrest i kampen for klima, natur og
miljø. Strategien er gældende fra d. 18. juni 2021 til og med 30. juni 2025.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2