KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 235: MFU spm., om Forsyningstilsynet har tilstrækkelig kontrol med, om den del af netselskabernes tarif, som afhænger af markedsprisen på el, nedreguleres ved fald af elpriser i samme omfang, som de opreguleres ved prisstigninger

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

19. juni 2023

J nr.

2023-8424

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. maj 2023 stillet mig føl-

gende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet af ikke-

medlem af udvalget (MFU) Michael Aastrup Jensen (V).

Spørgsmål 235

Vil ministeren undersøge, om Forsyningstilsynet har tilstrækkelig kontrol med,

om den del af netselskabernes tarif, som afhænger af markedsprisen på el, ned-

reguleres ved fald af elpriser i samme omfang, som de opreguleres ved prisstig-

ninger?

Svar

Når der transporteres strøm gennem elnettet, sker der undervejs et naturligt tab

af en del af strømmen i kablerne. Det kaldes nettab, og netvirksomhederne, som

ejer og driver de lokale elnet, indkøber årligt 1,3-1,4 mia. kWh elektricitet til

dækning af nettab i eldistributionsnettet. Netvirksomhedernes omkostninger til

nettab påvirkes derfor væsentligt af ændringer i elprisen. Jeg tolker således

spørgsmålet, som at det omhandler tilsynet med nettabsomkostninger.

Forsyningstilsynets fastsættelse af, hvad en netvirksomhed samlet set i et regu-

leringsår kan opkræve af omkostninger, herunder omkostninger til nettab, er

fastlagt i en indtægtsramme.

I forhold til nettab er det fastlagt ved bekendtgørelse, at kontrakten for indkøb af

nettab skal udbydes til løbende afregning til elspotprisen plus en fast mark-up i

øre pr. kWh. Mark-up’en er konkurrenceparameteret for udbud. Hermed reflek-

teres prisudsving på elspotmarkederne i de samlede omkostninger for nettab,

som en netvirksomhed kan opkræve hos elforbrugerne.

Eftersom en netvirksomheds indtægtsramme udgør det højeste beløb, som net-

virksomheden i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin aktivi-

tet, vil netvirksomhedens omkostninger til nettab i udgangspunktet afspejle sig

via omkostningsægte tariffer til elforbrugerne.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 235: MFU spm., om Forsyningstilsynet har tilstrækkelig kontrol med, om den del af netselskabernes tarif, som afhænger af markedsprisen på el, nedreguleres ved fald af elpriser i samme omfang, som de opreguleres ved prisstigninger

Der kan inden for et år være afvigelser mellem, hvor meget en netvirksomhed

har opkrævet i tariffer og netvirksomhedens indtægtsramme. Det kaldes for dif-

ferencer. Har netvirksomheden opkrævet for meget, opstår der en difference i

kundernes favør, og har netvirksomheden opkrævet for lidt, opstår der en diffe-

rence i netvirksomhedens favør. Differencer i netvirksomhedens favør kan ek-

sempelvis opstå på baggrund af store elprisstigninger på nettab sent i kalender-

året, som netvirksomhederne grundet eksisterende varslingsregler ikke kan nå

at få dækket via tarifferne i reguleringsåret.

I medfør af indtægtsrammereguleringen skal netvirksomheder, inden for visse

rammer og tidsrammer, afvikle deres differencer i efterfølgende reguleringsår.

Det betyder, at netvirksomheden enten undlader at opkræve en del af de ind-

tægter, som den ellers ville være berettiget at opkræve i forhold til sine ind-

tægtsrammer i de pågældende år, eller omvendt, ved at opkræve indtægter ud

over, hvad den ellers ville være berettiget at opkræve.

Forsyningstilsynet fastsætter for hvert reguleringsår en differencesaldo og hol-

der dermed øje med udvikling i differencerne. Reguleringen af netvirksomhe-

derne indeholder et loft over, hvor meget en netvirksomhed gennem differencer

må have til gode hos elforbrugerne fra ét kalenderår til det næste. Oversky-

dende beløb bortfalder og kan ikke opkræves. Dette tager Forsyningstilsynet

højde for ifm. sin afgørelse om differencesaldoen.

Det kan tilføjes, at hvis en netvirksomhed i et kalenderår opkræver for meget, og

der opstår en differencesaldo i kundernes favør, tillægges netvirksomhedens

indtægtsramme en strafrente for for meget opkrævede beløb. Derfor har netvirk-

somhederne ikke incitament til at opkræve beløb ud over deres indtægtsram-

mer.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 2/2