Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. juni 2023
J nr.
2023 - 2854
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. maj stillet mig følgende
spørgsmål 230 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget Lars-Christian Brask (LA).
Spørgsmål 230
I et konkret tilfælde har et kommunalt forsyningsselskab (dvs. holdingselskabet), som
ejer et energihandelsselskab med eget CVR-nummer (datterselskab), tilført ekstra
kapital for at undgå konkurs i datterselskabet. Der er tale om et stort beløb, som
udgør omkring 1/3 del af omsætningen, og som er hentet fra egenkapitalen i holding-
selskabet. Er dette lovligt under hensyn til den konkurrenceforvridning, der påføres
private energihandelsselskaber?
Svar
Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, da de nærmere forhold må bero på en indi-
viduel vurdering. Generelt kan det siges, at der på forsyningsområdet gælder forskel-
lige regler afhængigt af hvilket forsyningsområde, der er tale om.
For så vidt angår de generelle regler for kommunalt ejede virksomheder har jeg ind-
hentet bidrag fra Indenrigs og Sundhedsministeriet, der oplyser:
”Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan generelt oplyse, at kommunernes opgaver
ikke altid er bestemt ved lov – kommunerne har mulighed for at varetage visse op-
gaver på grundlag af de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Kommunalfuldmagts-
reglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kom-
munernes ulovbestemte opgaver. Når kommuner engagerer sig i forsyningsvirksom-
hed, er de som udgangspunkt undergivet de almindelige kommunalretlige regler,
herunder begrænsningerne i kommunalfuldmagten. Kommunal forsyningsvirksom-
hed har dog på en række områder i dag et direkte eller indirekte lovgrundlag. Hvis
der i denne lovgivning er fastsat regler, som også gælder for den kommunale forsy-
ningsvirksomhed, og som ikke stemmer overens med de uskrevne kommunalfuld-
magtsregler, går disse skrevne regler forud. Hvis de skrevne regler imidlertid på et
eller flere punkter er tavse eller ikke er udtømmende, suppleres de med de alminde-
lige kommunalfuldmagtsregler
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2