Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2714999_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del - Bilag 273
Offentligt
Redegørelse for overflytning af ansvaret for udarbejdelsen af Klimastatus og
–fremskrivning fra Energistyrelsen til Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
ets departement
Center
Samfundsøkonomi og ana-
lyse
Dato
3. maj 2023
J nr.
2023 - 1480
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement og Energistyrelsen har i
mere end et år været i løbende dialog om arbejdsdeling mellem Departementet og
Energistyrelsen. Det gælder fx ift. effektvurderinger, konsekvensberegninger og ud-
arbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning.
Dialogen omhandlede bl.a., hvorledes den daværende organisering for udarbejdel-
sen af Klimastatus og –fremskrivning i tilstrækkelig grad understøttede en konsi-
stens i fremskrivninger, effektvurderinger og provenuberegninger på tværs af cen-
traladministrationen.
De danske drivhusgasudledninger omfatter mange forskellige sektorer, og klimapo-
litik påvirker derved mange ressortområder. Derfor er der et betydeligt koordinati-
onsbehov til en lang række ministerier for at sikre konsistente beregninger og kon-
sekvensvurderinger.
Hertil har det store politiske fokus på klimaområdet betydet, at Klimastatus og-frem-
skrivning har udviklet sig fra at være Energistyrelsens tekniske vurdering af især
udviklingsmulighederne i energisektoren under forskellige antagelser til at være mi-
nisteriernes, regeringens og Folketingets styringsværktøj for realiseringen af klima-
målene.
Klimastatus og -fremskrivning har dermed fået den samme centrale betydning som
fx de mellemfristede fremskrivninger og holdbarhedsberegninger i Finansministeriet
og provenufremskrivninger i Skatteministeriet har for den økonomiske politik.
Allerede i begyndelsen af december blev det på den baggrund fastlagt, at Departe-
mentet fra og med udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning 2024 skulle
overtage hovedansvaret for udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning. Udar-
bejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning vil fortsat ske i et tæt samarbejde, hvor
Energistyrelsen bl.a. skal modellere og vurdere det fremtidige energiforbrug og -
produktion. Der vil således også fremover være præcis samme armslængde til det
politiske niveau, transparens og faglighed i udarbejdelsen af Klimastatus- og frem-
skrivningen, som der har været indtil nu.
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om, hvilken betydning skiftet i beregningsforudsætninger og regnemetoder fra Klimastatus og -fremskrivning 2022 til det oprindelige udkast af Klimastatus og -fremskrivning 2023 m.v. har haft for reduktionsmankoen til 2025-målet og for reduktionsmankoen til 2030-målet
2714999_0002.png
Organisationsændringen betyder, at der oprettes et nyt kontor i Klima-, energi- og
forsyningsministeriet. Dertil er det besluttet, at Energistyrelsen opstarter udarbejdel-
sen af Klimastatus og –fremskrivning 2024 som vanlig, og at Departementet overta-
ger ansvaret i takt med, at det nye kontor etableres.
Klima-, energi- og forsyningsministeren er blevet orienteret om processen i begyn-
delsen af januar og om selve udmeldingen den 24. april, men har ikke været invol-
veret i dialogen eller i beslutningen om overflytning.
Den 25. april blev det meldt ud i Departementet og Energistyrelsen, at det overord-
nede ansvar for udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning per 1. maj overflyt-
tes til Departementet, herunder opgaver ift. projektstyring, tværministeriel koordine-
ring, høring og rapportskrivning.
Proces for udarbejdelse af Klimastatus og –fremskrivning 2023
I en række medier er der fremført synspunkter fra anonyme kilder om processen for
udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning 2023. Kilderne vurderer, at de dan-
ske udledninger burde vurderes til at være 1,1 mio. ton CO
2
højere. Ministeriet kan
afvise, at Klimastatus og –fremskrivning 2023 indeholder ufaglige eller optimistiske
vurderinger.
Ifølge de anonyme kilder skulle det særligt være områderne:
1.
2.
Effektvurdering af CO
2
-afgiften på mineralogi mv. og raffinaderier,
jf. Aftale om
grøn skattereform i industri mv. 24 juni 2022.
Effektvurdering af lovforslaget om en ny organisering af affaldsforbrændings-
sektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald,
jf. Klimapla-
nen.
Opdatering af resultatet af CCUS-udbuddet i 2025.
3.
Ministeriet er ikke bekendt med nærmere detaljer i kritikken, der er angivet i medi-
erne.
Nedenfor er de tre punkter nærmere uddybet, herunder en uddybning af de faglige
analyser bag de relevante politiske aftaler, der er udarbejdet i samarbejde mellem
bl.a. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement og Energistyrelsen, og
som er indregnet i fremskrivningen.
Punkt 1: Mineralogi mv. og raffinaderier
Fremskrivningen af aktiviteten i mineralogi (herunder bl.a. cement) og raffinaderier
følger effektvurderingen fra
Ekspertgruppen for en grøn skattereforms
første del-
rapport og den efterfølgende
Aftale om grøn skattereform i industri mv. 24. juni
2022.
Dokumentationsnotatet bag beregningerne er offentliggjort på Skatteministe-
riets hjemmeside.
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om, hvilken betydning skiftet i beregningsforudsætninger og regnemetoder fra Klimastatus og -fremskrivning 2022 til det oprindelige udkast af Klimastatus og -fremskrivning 2023 m.v. har haft for reduktionsmankoen til 2025-målet og for reduktionsmankoen til 2030-målet
2714999_0003.png
De nærmere detaljer omkring antagelser og forudsætninger for den forventede ud-
vikling i mineralogi og raffinaderier er desuden nærmere beskrevet i sektorforud-
sætningsnotater til Klimastatus og –fremskrivning 2023.
Punkt 2: Affaldsforbrænding
Fremskrivningen af den samlede danske affaldsforbrændingskapacitet følger ef-
fektvurderingen af L115 - Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov
om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af
affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet af-
fald). I L115 estimeres en samlet udbudskurve for affaldsforbrænding i Danmark
pba. bl.a. de klima- og energirelaterede forudsætninger fra Klimastatus og -frem-
skrivning 2022 samt data om affaldskarakteristika fra BEATE 2020. Pba. denne ud-
budskurve skønnes over, hvor stor en andel af den danske kapacitet, der kan for-
ventes at være konkurrencedygtig i et givent år givet de nye rammevilkår. Udbuds-
kurven er skønnet pba. skøn over udviklingen i bl.a. de danske markedsforhold,
udenlandske priser, effektiviseringsmuligheder og fremtidige investeringer, og føl-
ger desuden de almindelige regneprincipper i overensstemmelse med Finansmini-
steriets Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger 2017.
De nærmere detaljer omkring antagelser og forudsætninger er oversendt til Folke-
tinget og er desuden nærmere beskrevet i sektorforudsætningsnotat til Klimastatus
og –fremskrivning 2023.
Punkt 3: Resultat af CCUS-udbuddet
Det fremgår af Klimastatus og –fremskrivning 2023 i afsnittet ”Status for klimalo-
vens reduktionsmål”, at resultatet af CCUS-udbuddet kan øge reduktionsmankoen i
2025 med op til 0,4 mio. t. CO
2
. Resultatet af udbuddet (som forventes afgjort i maj)
vil indgå i den endelige udgave af Klimastatus og –fremskrivning 2023. Det fremgik
endvidere i det materiale, som blev udleveret til gæster og pressen i forbindelse
med regeringens klimatopmøde på Marienborg den 19. april 2023.
Ministeriet står fuldt på mål for de endelige produkter og indgår gerne i en faglig di-
alog om ministeriets vurderinger. Når der foreligger høringssvar for Klimastatus og
–fremskrivning 2023 vil disse blive gennemgået for forligskredsen.
Side 3/3