KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om, hvilken betydning skiftet i beregningsforudsætninger og regnemetoder fra Klimastatus og -fremskrivning 2022 til det oprindelige udkast af Klimastatus og -fremskrivning 2023 m.v. har haft for reduktionsmankoen til 2025-målet og for reduktionsmankoen til 2030-målet

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)

KEF Alm.del - Bilag 273

Offentligt

Redegørelse for overflytning af ansvaret for udarbejdelsen af Klimastatus og

–fremskrivning fra Energistyrelsen til Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

ets departement

Center

Samfundsøkonomi og ana-

lyse

Dato

3. maj 2023

J nr.

2023 - 1480

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement og Energistyrelsen har i

mere end et år været i løbende dialog om arbejdsdeling mellem Departementet og

Energistyrelsen. Det gælder fx ift. effektvurderinger, konsekvensberegninger og ud-

arbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning.

Dialogen omhandlede bl.a., hvorledes den daværende organisering for udarbejdel-

sen af Klimastatus og –fremskrivning i tilstrækkelig grad understøttede en konsi-

stens i fremskrivninger, effektvurderinger og provenuberegninger på tværs af cen-

traladministrationen.

De danske drivhusgasudledninger omfatter mange forskellige sektorer, og klimapo-

litik påvirker derved mange ressortområder. Derfor er der et betydeligt koordinati-

onsbehov til en lang række ministerier for at sikre konsistente beregninger og kon-

sekvensvurderinger.

Hertil har det store politiske fokus på klimaområdet betydet, at Klimastatus og-frem-

skrivning har udviklet sig fra at være Energistyrelsens tekniske vurdering af især

udviklingsmulighederne i energisektoren under forskellige antagelser til at være mi-

nisteriernes, regeringens og Folketingets styringsværktøj for realiseringen af klima-

målene.

Klimastatus og -fremskrivning har dermed fået den samme centrale betydning som

fx de mellemfristede fremskrivninger og holdbarhedsberegninger i Finansministeriet

og provenufremskrivninger i Skatteministeriet har for den økonomiske politik.

Allerede i begyndelsen af december blev det på den baggrund fastlagt, at Departe-

mentet fra og med udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning 2024 skulle

overtage hovedansvaret for udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning. Udar-

bejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning vil fortsat ske i et tæt samarbejde, hvor

Energistyrelsen bl.a. skal modellere og vurdere det fremtidige energiforbrug og -

produktion. Der vil således også fremover være præcis samme armslængde til det

politiske niveau, transparens og faglighed i udarbejdelsen af Klimastatus- og frem-

skrivningen, som der har været indtil nu.

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om, hvilken betydning skiftet i beregningsforudsætninger og regnemetoder fra Klimastatus og -fremskrivning 2022 til det oprindelige udkast af Klimastatus og -fremskrivning 2023 m.v. har haft for reduktionsmankoen til 2025-målet og for reduktionsmankoen til 2030-målet

Organisationsændringen betyder, at der oprettes et nyt kontor i Klima-, energi- og

forsyningsministeriet. Dertil er det besluttet, at Energistyrelsen opstarter udarbejdel-

sen af Klimastatus og –fremskrivning 2024 som vanlig, og at Departementet overta-

ger ansvaret i takt med, at det nye kontor etableres.

Klima-, energi- og forsyningsministeren er blevet orienteret om processen i begyn-

delsen af januar og om selve udmeldingen den 24. april, men har ikke været invol-

veret i dialogen eller i beslutningen om overflytning.

Den 25. april blev det meldt ud i Departementet og Energistyrelsen, at det overord-

nede ansvar for udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning per 1. maj overflyt-

tes til Departementet, herunder opgaver ift. projektstyring, tværministeriel koordine-

ring, høring og rapportskrivning.

Proces for udarbejdelse af Klimastatus og –fremskrivning 2023

I en række medier er der fremført synspunkter fra anonyme kilder om processen for

udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning 2023. Kilderne vurderer, at de dan-

ske udledninger burde vurderes til at være 1,1 mio. ton CO

højere. Ministeriet kan

afvise, at Klimastatus og –fremskrivning 2023 indeholder ufaglige eller optimistiske

vurderinger.

Ifølge de anonyme kilder skulle det særligt være områderne:

Effektvurdering af CO

-afgiften på mineralogi mv. og raffinaderier,

jf. Aftale om

grøn skattereform i industri mv. 24 juni 2022.

Effektvurdering af lovforslaget om en ny organisering af affaldsforbrændings-

sektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald,

jf. Klimapla-

nen.

Opdatering af resultatet af CCUS-udbuddet i 2025.

Ministeriet er ikke bekendt med nærmere detaljer i kritikken, der er angivet i medi-

erne.

Nedenfor er de tre punkter nærmere uddybet, herunder en uddybning af de faglige

analyser bag de relevante politiske aftaler, der er udarbejdet i samarbejde mellem

bl.a. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement og Energistyrelsen, og

som er indregnet i fremskrivningen.

Punkt 1: Mineralogi mv. og raffinaderier

Fremskrivningen af aktiviteten i mineralogi (herunder bl.a. cement) og raffinaderier

følger effektvurderingen fra

Ekspertgruppen for en grøn skattereforms

første del-

rapport og den efterfølgende

Aftale om grøn skattereform i industri mv. 24. juni

2022.

Dokumentationsnotatet bag beregningerne er offentliggjort på Skatteministe-

riets hjemmeside.

Side 2/3

De nærmere detaljer omkring antagelser og forudsætninger for den forventede ud-

vikling i mineralogi og raffinaderier er desuden nærmere beskrevet i sektorforud-

sætningsnotater til Klimastatus og –fremskrivning 2023.

Punkt 2: Affaldsforbrænding

Fremskrivningen af den samlede danske affaldsforbrændingskapacitet følger ef-

fektvurderingen af L115 - Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov

om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet af-

fald). I L115 estimeres en samlet udbudskurve for affaldsforbrænding i Danmark

pba. bl.a. de klima- og energirelaterede forudsætninger fra Klimastatus og -frem-

skrivning 2022 samt data om affaldskarakteristika fra BEATE 2020. Pba. denne ud-

budskurve skønnes over, hvor stor en andel af den danske kapacitet, der kan for-

ventes at være konkurrencedygtig i et givent år givet de nye rammevilkår. Udbuds-

kurven er skønnet pba. skøn over udviklingen i bl.a. de danske markedsforhold,

udenlandske priser, effektiviseringsmuligheder og fremtidige investeringer, og føl-

ger desuden de almindelige regneprincipper i overensstemmelse med Finansmini-

steriets Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger 2017.

De nærmere detaljer omkring antagelser og forudsætninger er oversendt til Folke-

tinget og er desuden nærmere beskrevet i sektorforudsætningsnotat til Klimastatus

og –fremskrivning 2023.

Punkt 3: Resultat af CCUS-udbuddet

Det fremgår af Klimastatus og –fremskrivning 2023 i afsnittet ”Status for klimalo-

vens reduktionsmål”, at resultatet af CCUS-udbuddet kan øge reduktionsmankoen i

2025 med op til 0,4 mio. t. CO

. Resultatet af udbuddet (som forventes afgjort i maj)

vil indgå i den endelige udgave af Klimastatus og –fremskrivning 2023. Det fremgik

endvidere i det materiale, som blev udleveret til gæster og pressen i forbindelse

med regeringens klimatopmøde på Marienborg den 19. april 2023.

Ministeriet står fuldt på mål for de endelige produkter og indgår gerne i en faglig di-

alog om ministeriets vurderinger. Når der foreligger høringssvar for Klimastatus og

–fremskrivning 2023 vil disse blive gennemgået for forligskredsen.

Side 3/3