KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om beregningsforudsætninger og regnemetoder fra Energistyrelsens side der lå til grund for det oprindelige udkast til Klimastatus- og fremskrivning 2023

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

26. maj 2023

J nr.

2023 - 2791

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 4. maj 2023 stillet mig følgende

spørgsmål 208 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Mai Villadsen (EL).

Spørgsmål 208

Hvilke forskelle i beregningsforudsætninger og regnemetoder fra Energistyrelsens

side lå til grund for det oprindelige udkast til Klimastatus- og fremskrivning 2023, og

de forudsætninger og metoder, som blev lagt til grund for den endelige version af

Klimastatus og –fremskrivning 2023?

Svar

Udarbejdelsen af den årlige Klimastatus og –fremskrivning sker i et tværministerielt

samarbejde i løbet af mange måneder, hvor medarbejdere fra Energistyrelsen,

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement og øvrige ministerier løben-

de mødes og i samarbejde diskuterer og fastlægger de faglige antagelser, forud-

sætninger og regnemetoder.

Da udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning er en løbende proces er der

ikke tale om, at der udarbejdes flere udkast eller endelige versioner. Der udarbej-

des derimod i samarbejde en høringsversion, der efter endt høring opdateres til en

endelig version.

I januar 2023 offentliggjorde Energistyrelsen forudsætningsnotater bag Klimastatus

og –fremskrivning 2023, i april blev Klimastatus og –fremskrivning 2023 sendt i

høring, i maj blev uddybende sektornotater offentliggjort og i juni forventes den

endelige udgave af Klimastatus og –fremskrivning 2023 offentliggjort. Udarbejdel-

sen af Klimastatus og –fremskrivning er således et løbende arbejde.

Udarbejdelsen af effektvurderinger og konsekvensberegninger på klimaområdet er

generelt et samarbejde mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departe-

ment, Energistyrelsen og en række øvrige ministerier. Arbejdet på tværs af ministe-

rier samt mellem departementer og styrelser er baseret på faglige vurderinger med

henblik på at bidrage til det bedst mulige faglige produkt.

At der i arbejdet med effektvurderinger og konsekvensberegninger er fagli-

ge diskussioner, er helt naturligt. I udarbejdelsen af Klimastatus og – fremskrivning

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om beregningsforudsætninger og regnemetoder fra Energistyrelsens side der lå til grund for det oprindelige udkast til Klimastatus- og fremskrivning 2023

er forudsætninger, beregninger osv. lagt åbent frem. Det giver transparens og mu-

lighed for en åben dialog. Det er alt sammen med til at kvalificere arbejdet.

Jeg hæfter mig ved, at både min departementschef og Energistyrelsens direktør

siger, at de fagligt står fuldt på mål for Klimafremskrivningen og hermed også ef-

fektberegningerne af de politiktiltag, som indgår i fremskrivningen.

Jeg vil gerne påpege, at vi i Danmark ikke har politiske embedsmænd. Alle medar-

bejdere i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er underlagt samme krav til fag-

lighed og saglighed som resten af embedsværket i Danmark. Det omfatter alle

medarbejdere i Energistyrelsen og alle medarbejdere i ministeriets departement.

Faglighed og saglighed står beskrevet i KODEKS VII, som angiver de pligter em-

bedsmænd har i relation til rådgivningen til regeringen og dens ministre.

For så vidt angår min administrations beslutning om at flytte det overordnede an-

svar for udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning fra Energistyrelsen til de-

partementet, vil jeg gerne understrege, at det er en administrativ beslutning. Orga-

niseringen af ministeriets opgaver hører under departementschefens ansvar. Jeg

blev orienteret om beslutningen, og jeg blev orienteret om udmeldingen. Jeg tog

begge dele til efterretning. Jeg har selvfølgelig ikke involveret mig i, hvor eller hvor-

dan en konkret arbejdsopgave udføres.

Ministeriet har endvidere udarbejdet en redegørelse, der er oversendt til folketinget

inkl. en række uddybende dokumentationsnotater. I redegørelsen redegøres der

desuden for processen omkring udarbejdelse af Klimastatus og –fremskrivning

2023 og kritikken i medierne omkring denne.

Af redegørelsen fremgår det, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departe-

ment og Energistyrelsen i mere end et år har været i løbende dialog om arbejdsde-

lingen mellem departementet og Energistyrelsen. Det gælder fx ift. effektvurderin-

ger, konsekvensberegninger og udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning.

Dialogen omhandlede bl.a., hvorledes den daværende organisering for udarbejdel-

sen af Klimastatus og –fremskrivning i tilstrækkelig grad understøttede en konsi-

stens i fremskrivninger, effektvurderinger og provenuberegninger på tværs af cen-

traladministrationen.

I begyndelsen af december 2022 blev det på den baggrund fastlagt, at departe-

mentet fra og med udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning 2024 skulle

overtage hovedansvaret for udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning. Udar-

bejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning vil fortsat ske i et tæt samarbejde, hvor

Energistyrelsen bl.a. skal modellere og vurdere det fremtidige energiforbrug og -

produktion.

Side

2/3

Jeg vil gerne understrege, at departementet allerede i dag udfører en lang række

faglige vurderinger og analyser med armslænge til det politiske niveau. Der vil så-

ledes også fremover være præcis samme armslængde til det politiske niveau,

transparens og faglighed i udarbejdelsen af effektvurderinger, konsekvensbereg-

ninger samt Klimastatus- og fremskrivningen, som der har været indtil nu.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

3/3