Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2707011_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. maj 2023
J nr.
2023-2486
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 21. april 2023 stillet mig følgen-
de spørgsmål 200 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lise Bech (DD).
Spørgsmål 200
Vil ministeren oplyse, hvad man kan gøre for at sikre danskerne, der ellers opfylder
kriterierne for at modtage varmecheck, men som ikke fik den i første omgang på
grund af fejl i BBR, kan få den nu, selvom de først har ændret deres registrering i
BBR efter 1. januar 2022?
Svar
Varmechecken følger af de to politiske aftaler,
Aftale om målrettet varmecheck
af d.
11. februar 2022 og
Tillægsaftale om målrettet varmecheck
af d. 30. marts 2022,
som blev indgået mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.
Af
Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet
af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022
fremgår, at det er
registrering i BBR pr. 1. januar 2022, som er afgørende for, om husstanden er be-
rettiget til en varmecheck. I lovforslaget uddybes, at det er ministeriets vurdering, at
denne skæringsdato er den mest hensigtsmæssige, da den ligger ca. midt i fy-
ringssæsonen 2021-2022.
Følgende fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger:
”Hvis der … ikke for
en bolig er registreret en af de omfattede varmekilder, vil der ikke være ret til en-
gangstilskud, selv om boligen faktisk opvarmes med en af de omfattede varmekil-
der. Hvis fejlregistreringen ikke kan henføres til personer i den pågældende hus-
stand, f.eks. fordi ejeren af ejendommen, som er ansvarlig for opdatering af BBR,
ikke tilhører den pågældende husstand, vil der imidlertid kunne udbetales engangs-
tilskud efter ansøgning, jf. den foreslåede § 5.”
Husstande, som selv ejer deres bolig og er ansvarlig for opdatering af BBR, vil
således ikke være berettiget til at få varmechecken udbetalt, hvis de har ansøgt om
dette i varmecheckens ansøgningsrunde d. 14. marts til d. 10. maj 2023. Husstan-
de, hvor fejlregistrering ikke kan henledes til husstanden selv, vil derimod være
berettiget til at få en varmecheck udbetalt, hvis de har ansøgt og lever op til varme-
checkens indkomstkriterie.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om sikring af, at danskerne, der ellers opfylder kriterierne for at modtage varmecheck, men som ikke fik den i første omgang på grund af fejl i BBR, kan få den nu
2707011_0002.png
Der er således ikke hjemmel til, at danskere, der ikke fik en varmecheck i første
omgang på grund af fejl i BBR og selv ejer deres bolig, kan få den nu.
Jeg vil til sidst bemærke, at der siden varmechecken blev besluttet er der gennem-
ført en række andre tiltag for at hjælpe danskerne igennem en økonomisk svær tid.
Senest har regeringen d. 10. februar 2023 indgået
Aftale om Inflationshjælp
med
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkepar-
ti, Alternativet og Nye Borgerlige. Med aftalen afsættes i alt 2,4 mia. kr. til bl.a. eks-
tra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken og udsatte børnefamilier. Sam-
let rammer vi mennesker i rigtig mange forskellige situationer.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2