Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. maj 2023
J nr.
2023 - 2221
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 18. april stillet mig følgende
spørgsmål 197 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål 197
Det fremgår af artiklen »Ingen holder øje med energihandlernes store risikotag-
ning« fra finans.dk den 13. april 2023, at flere tunge aktører i 2022 advarede »om
den store risiko, energiselskaberne potentielt udgøre for den finansielle stabilitet og
forsyningssikkerheden.«
Vil ministeren kommentere på følgende udtalelse fra Det Systemiske Risikoråd i
december 2022: »Der er en risiko for, at volatiliteten på energimarkederne fortsæt-
ter, hvilket kan øge energiselskabernes efterspørgsel efter likviditet yderligere. Hvis
volatilitet og finansiel stress finder sted samtidig på flere forskellige markeder, kan
det påvirke den finansielle stabilitet,"?
Svar
Det seneste år har været præget af volatile elpriser. Elpriserne toppede i august
2022, men er siden da faldet betydeligt. De sidste måneder kan det således obser-
veres, at elpriserne på spotmarkedet for Danmark har været aftagende og har fun-
det et lavere prisniveau, jf. figur 1. Der ses altså ikke længere den samme volatilitet
på elmarkederne som tidligere. Elpriserne varierer dog stadig meget pr. time, men i
mindre grad ift. prisniveauet på månedsbasis.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/3