Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2691057_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Samrådsspørgsmål N
Er ministeren enig i Klimarådets anbefaling i »Sta-
tusrapport 2023« fra februar 2023 om, at der snarest
vedtages en regulering af landbrugets udledninger,
hvor en ensartet afgift på drivhusgasudledninger bør
udgøre grundstenen?
Samrådsspørgsmål O
Er ministeren enig i Klimarådets anbefaling i »Sta-
tusrapport 2023« fra februar 2023 om, at udfasning
af lavbundsjorder, som er et samfundsøkonomisk bil-
ligt tiltag, sker alt for langsomt med de vedtagne vir-
kemidler, og mener ministeren, at der derfor er brug
for nye virkemidler?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Signe Munk
(SF) og Samira Nawa (R).
1
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd om Klimarådets anbefalinger vedr. landbriget i 'Statusrapport 2023' (samrådsspm. N og O)
2691057_0002.png
TALEPAPIR
Indledning
Tak for ordet. Og tak for muligheden for at svare på
spørgsmål om nogle af kerneopgaverne for mig som
minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Det er
spørgsmål N om klimafgiften på landbruget og
spørgsmål O om udtagning af lavbundsjorder.
Begge emner er meget væsentlige elementer i den
grønne omstilling af dansk landbrug.
Det er vigtigt for mig at kvittere for Klimarådets bi-
drag til den vigtige debat om, hvordan det går med
Danmarks opfyldelse af klimamålsætningerne.
Klimakrisen er tidens største udfordring. Den skal vi
tage alvorligt og handle på. Landbruget skal naturlig-
vis ligesom andre sektorer bidrage til opfyldelse af
klimamålsætningerne.
Det er derfor helt centralt at holde tempoet oppe og
sikre, at de tiltag, som er bredt politisk vedtaget,
kommer ud at virke.
2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd om Klimarådets anbefalinger vedr. landbriget i 'Statusrapport 2023' (samrådsspm. N og O)
2691057_0003.png
TALEPAPIR
Begge spørgeres partier er del af den vigtige land-
brugsaftale fra oktober 2021.
I kender de mange tiltag – og det er én af mine vig-
tigste opgaver at få dem implementeret.
CO
2
e-afgift på landbruget (N)
Jeg vil starte med at besvare spørgsmål N om en
CO
2
e-afgift på landbruget.
I det historisk brede flertal bag landbrugsaftalen er
der enighed om en bindende og ambitiøs grøn omstil-
ling af landbruget.
Der er over 50 indsatser i aftalen, og vi har dermed
lagt sporene for, at kunne nå det bindende klimamål
for land- og skovbrugssektoren: 55-65 procent lavere
udledning i 2030 i forhold til 1990.
For at sikre, at vi opfylder det bindende klimamål for
land- og skovbrugssektoren, vil regeringen frem-
lægge et forslag til en klimaafgift på landbruget.
3
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd om Klimarådets anbefalinger vedr. landbriget i 'Statusrapport 2023' (samrådsspm. N og O)
2691057_0004.png
TALEPAPIR
Regeringen er således på samme side som Klimarå-
det. For som det fremgår af regeringsgrundlaget, ser
vi også en klimaafgift som et element i fremtidens
grønnere landbrug.
Sådan en afgift kan dog udformes på rigtig mange
måder. Det er generelt en meget kompliceret opgave.
Det handler om biologiske processer, vind og vejr.
En klimaregulering af landbruget haster, men samti-
dig helt centralt, at afgiften skrues sammen på bag-
grund af et solidt fagligt grundlag. Med hensyntagen
til bl.a. landbrugserhvervet, klimaet, den sociale ba-
lance og samfundsøkonomien.
Ekspertgruppens komplicerede arbejde
Et bredt politisk flertal, herunder spørgernes partier,
har derfor bedt Ekspertgruppen for grøn skattere-
form om at forholde sig til netop dét.
Ekspertgruppen skal bl.a. se på fordele og ulemper
ved henholdsvis en reguleringsløsning for landbrugs-
4
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd om Klimarådets anbefalinger vedr. landbriget i 'Statusrapport 2023' (samrådsspm. N og O)
2691057_0005.png
TALEPAPIR
sektoren, en tilskudsløsning inden for EU’s land-
brugsstøtte og en CO
2
e-afgift for denne sektor. Eller
en kombination af disse.
Regeringen afventer dermed ekspertgruppens afrap-
portering, som vil finde sted senest i efteråret.
Vi skal selvfølgelig nå i mål med klimamålsætnin-
gerne. Samtidig ønsker regeringen, at klimaafgiften
udformes på en måde, så vi realiserer landbrugets re-
duktionsmål uden at forringe erhvervets konkurren-
ceevne og flytte arbejdspladser ud af landet samlet
set. Det er vigtigt for regeringen at understrege, at
landbruget skal udvikles og ikke afvikles.
Den helt store opgave er at vise omverdenen, hvordan
klimahandling, velfærd og grønne arbejdspladser
kan gå hånd i hånd. Det er bestemt ikke lige til, når vi
skal træde ind på ubetrådt grund.
Der er et gammelt mundheld, der siger, at man er
nødt til at bruge penge for at tjene penge.
5
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd om Klimarådets anbefalinger vedr. landbriget i 'Statusrapport 2023' (samrådsspm. N og O)
2691057_0006.png
TALEPAPIR
Regeringen ønsker derfor at investere yderligere i
landbruget. Det vil ske ved, at pengene fra afgiften fø-
res direkte tilbage til landbruget, og at en del af den
Grønne Fond bliver brugt på yderligere investeringer
i grøn teknologi på landbrugsområdet.
Derudover er det afgørende, at vi overvejer indsatser
og udfordringer for landbruget og fødevaresektoren i
sammenhæng på længere sigt. Regeringen vil derfor
nedsætte et partnerskab, som skal komme med oplæg
til en samlet visionsplan for dansk landbrug.
Udtagning af lavbundsjorder (O)
Jeg vil nu besvare samrådsspørgsmål O om, hvorvidt
jeg er enig i, at udtagningen af lavbundsjorder går for
langsomt.
Det helt korte svar er ja.
Det går for langsomt med at få udtaget lavbundsjor-
der. Og det er selvfølgelig en væsentlig grund til, at
6
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd om Klimarådets anbefalinger vedr. landbriget i 'Statusrapport 2023' (samrådsspm. N og O)
2691057_0007.png
TALEPAPIR
det er fremhævet i regeringsgrundlaget, at der skal
sættes fart på udtagningsindsatsen.
Men vi må også erkende, at der er en grund til, at
tempoet er for lavt. Udtagning af lavbundsjorder er
svært. Ordningerne bygger på frivillighed. Det kræ-
ver involvering af mange aktører, mange interesser
og kan ikke fikses med et snuptag.
Jeg er derfor også glad for, at der er stor tilslutning til
indsatsen med opbakning fra både Landbrug & Føde-
varer og Danmarks Naturfredningsforening.
Jeg vil også gerne understrege, at der er fremdrift i
indsatsen. Den seneste statusopgørelse viser, at der
er igangsat udtagning af mere end 20.000 hektar.
Det er et godt skridt på vejen. Men det skal stadig gå
hurtigere med at nå i mål med ambitionen om udtag-
ning og ekstensivering af 100.000 hektar lavbunds-
jorder og randarealer.
7
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd om Klimarådets anbefalinger vedr. landbriget i 'Statusrapport 2023' (samrådsspm. N og O)
2691057_0008.png
TALEPAPIR
Som minister vil jeg gøre mit for, at det bliver lettere
som landmand at levere på den grønne omstilling.
Også når det gælder lavbundsjord.
Som en del af landbrugsaftalen har vi derfor nedsat
en ekspertgruppe og en taskforce. Dertil skal udtag-
ningskonsulenter understøtte udtagningen.
Ekspertgruppen og taskforcen skal bidrage til at
fjerne sten på vejen for at komme rettidigt i mål. Vi
modtager de konkrete anbefalinger fra ekspertgrup-
pen inden udgangen af året. Taskforcen understøtter
løbende indsatsen.
Udtagningskonsulenterne vil tilbyde gratis vejled-
ning for landmanden. Der holdes i øjeblikket op-
startsmøder ude i landet.
Og så har vi netop lanceret en ny portal med et scree-
ningsværktøj til brug i arbejdet med at udtage lav-
bundsjorde. Værktøjet giver aktørerne et bedre over-
blik over, hvilke arealer der har de største miljø- og
klimaeffekter.
8
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd om Klimarådets anbefalinger vedr. landbriget i 'Statusrapport 2023' (samrådsspm. N og O)
2691057_0009.png
TALEPAPIR
Det skal hjælpe med at gøre afstanden mellem idé og
udførsel kortere.
Så vi er i gang, og indsatsen skrider fremad. Men vi
fokuserer også på, hvorvidt de redskaber vi har i
værktøjskassen er tilstrækkelige, eller om der skal
nye greb til.
For som Klimarådet konstaterer, så er der brug for at
indfri de mange ambitioner så hurtigt som muligt.
Afslutning
Til slut vil jeg samle op.
Dansk landbrug skal naturligvis bidrage til Dan-
marks nationale klimamål og de internationale
klima-forpligtelser.
Regeringen er derfor enig med Klimarådet i, at en kli-
mafgift på landbruget er et centralt værktøj i den
grønne omstilling.
9
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd om Klimarådets anbefalinger vedr. landbriget i 'Statusrapport 2023' (samrådsspm. N og O)
2691057_0010.png
TALEPAPIR
Et forslag til sådan en afgift kommer, når regeringen
har modtaget rapporten fra Ekspertgruppen for grøn
skattereform.
Regeringen og jeg selv er enige i, at vi skal op i gear,
når det gælder lavbundsjord. Der er allerede igangsat
en lang række indsatser, og vi fortsætter ufortrødent
med arbejdet.
Tak for ordet.
10