KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om baggrunden for, at regeringen har arbejdet for, at brint fra atomkraft ikke skulle karakteriseres som ’vedvarende brint’ efter EU’s direktiv om vedvarende energi

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

24. april 2023

J nr.

2023-2115

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 3. april 2023 stillet følgende

spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Steffen V. Frølund (LA).

Spørgsmål 175

Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at regeringen har arbejdet for, at brint

fra atomkraft ikke skulle karakteriseres som ’vedvarende brint’ efter EU’s direktiv

om vedvarende energi?

Svar

De europæiske regler for produktion og certificering af vedvarende brint fastsæt-

tes i EU’s direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-

der (VE-direktivet). I direktivet defineres vedvarende energi som energi fra ved-

varende ikke-fossile kilder i form af bl.a. vindkraft, solenergi (solvarme og solcel-

ler) og geotermisk energi. Definitionen omfatter ikke konventionel atomkraft.

Fra dansk side har man i forbindelse med forhandlingerne om revisionen af VE-

direktivet fastholdt, at atomkraft ikke er en vedvarende energikilde. Grundstoffet

uran, der anvendes som energikilde på konventionelle atomkraftværker, findes

kun i begrænsede mængder i naturen og er dermed ikke en vedvarende res-

source. Energi genereret på basis af atomkraft kan derfor ikke anses som vedva-

rende og vil derfor heller ikke være at anse som en vedvarende energikilde i regi

af VE-direktivet.

Brint fremstillet på basis af atomkraft kan dog i visse tilfælde indgå i certificeringen

af vedvarende brint eller bidrage til at opfylde visse delmål i VE-direktivet.

Europa-Kommissionen udstedte bl.a. den 10. februar 2023 en delegeret retsakt,

der supplerer reglerne i VE-direktivet fsva. certificeringen af vedvarende brint.

Brint fremstillet på basis af atomkraft kan i henhold til denne medtælles, såfremt

en række kriterier er opfyldt.

Der stilles bl.a. krav til, at produktionen af vedvarende brint er placeret i et om-

råde, hvor den anvendte elektricitet har en gennemsnitligt lav emissionsintensitet

(et udtryk for elektricitetens CO

-aftryk). Den gennemsnitlige emissionsintensitet

kan være lav i et område pga. vedvarende energikilder, men den kan også være

lav, hvis der i området er atomkraftværker, som producerer lavemissionselektrici-

tet. I retsakten stilles der derudover krav til, at der indgås en VE-elkøbsaftale, og

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2809

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om baggrunden for, at regeringen har arbejdet for, at brint fra atomkraft ikke skulle karakteriseres som ’vedvarende brint’ efter EU’s direktiv om vedvarende energi

yderligere skal krav om tidsmæssig- og geografisk sammenhæng mellem produk-

tionen af elektricitet og den efterfølgende anvendelse i fremstillingen af brinten

være opfyldt. Brint fremstillet i overensstemmelse med disse kriterier kan certifi-

ceres som vedvarende.

I forbindelse med forhandlingerne om revisionen af VE-direktivet har spørgsmålet

om brint produceret på atomkraft også været drøftet, særligt i relation til det fore-

slåede delmål for brint i industrien. I den foreløbige aftale er dette fortsat et mål

alene for VE-brint – også kaldet RFNBO’s – der skal være certificeret vedvarende

brint i overensstemmelse med reglerne i den delegerede retsakt. Den endelige

aftaletekst er ikke modtaget endnu, men ifølge det oplyste er der dog også i den

foreløbige aftale en mulighed for at opnå rabat på dette mål. Ét af kriterierne for

at opnå denne tager højde for andelen af fossil brint, som dermed vil tilgodese

lande med en lav emissionsintensitet.

Hverken den delegerede retsakt eller den indgåede aftale om revisionen af VE-

direktivet rykker grundlæggende ved de bagvedliggende definitioner i VE-direkti-

vet. Samtidig giver de nye regler fleksibilitet for medlemsstaterne ift. at sammen-

sætte deres energimiks. På den baggrund har regeringen både støttet vedtagel-

sen af revisionen af VE-direktivet og den delegerede retsakt.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 2/2