Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2693048_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. april 2023
No
2022 - 117
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har den 31. marts stillet mig følgende
spørgsmål 173. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Mette Abildgaard (KF).
KEF alm. del
Spørgsmål 173
Vil ministeren give en status på de 7 mio. kr., der blev afsat årligt i perioden 2022-
25 på finansloven for 2022 til at sikre en bæredygtig implementering af udbygning
af VE og fremme af sameksistens mellem infrastruktur til gavn for klimaet og hen-
synet til natur og biodiversitet, som regeringen også nævner som en prioritet i
regeringsgrundlaget?
Svar
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder i samarbejde med Miljømini-
steriet på at afklare, hvordan pengene afsat på finansloven 2022 kan gøre mest
gavn og fremme sameksistens mellem udbygningen af vedvarende energi og
hensyn til natur og biodiversitet. Dette arbejde foregår i dialog med VE-bran-
chen.
Arbejdet blev forsinket under valgkampen og regeringsforhandlingerne i den sid-
ste del af 2022 og der har dermed ikke været fuldt afløb på bevillingen. Midlerne
kan indgå i finansiering af indsatsen i den resterende periode for COEX-lab.
Dertil kommer, at den manglende udmøntning også skyldes uklarhed om omfan-
get af den private medfinansiering fra brancheaktører af det partnerskab, som
var intentionen bag den oprindelige finanslovsbevilling. Der har endvidere på-
gået dialog med relevante fonde om potentiel medfinansiering til partnerskabets
indsatser. Fondene har dog betinget sig medfinansiering fra branchen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Telefon:
+45 3392
2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1