KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministerens udtalelse til TV 2 News den 20/3-23 ifm. FN’s seneste klimarapport og et stort to-dagsmøde med klimaministre og andre officielle repræsentanter fra en række lande

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

21. februar 2023

J nr.

2023 - 741

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 30. januar 2023 stillet mig føl-

gende spørgsmål 58 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).

Spørgsmål 58

Vil ministeren med udgangspunkt i en global budget-tankegang oplyse, hvorvidt vi i

Danmark laver politik, der med rimelighed kan siges at leve op til Parisaftalens 1,5

graders målsætning? Vil ministeren i forlængelse heraf vurdere, hvilke tiltag der

skal til for, at Danmark kan leve op til 1,5 graders målsætningen?

Svar

Det er ikke muligt at konkludere entydigt om, hvilke klimamål EU eller Danmark

skal have for, at målene kan siges at leve op til Parisaftalens temperaturmålsæt-

ning, bl.a. fordi der med Parisaftalen ikke er taget stilling til (1) de enkelte landes

bidrag for at nå det globale mål, eller (2) hvordan målet fastlægges.

Parisaftalen langsigtede temperaturmålsætning tilsiger, at man skal holde de globa-

le temperaturstigninger godt under 2 grader og gøre en indsats for at holde dem

under 1,5 grader ift. det præindustrielle niveau. Det fremgår af Parisaftalen, at alle

lande skal indmelde klimaplaner (såkaldte

Nationally Determined Contributions –

NDC)

indeholdende beskrivelser af initiativer til at reducere landenes drivhusgasud-

ledning. På vegne af medlemsstaterne har EU meldt ét samlet NDC ind, og Dan-

mark er derfor i praksis forpligtet til opfyldelse af Parisaftalen gennem EU’s kollekti-

ve bidrag.

For så vidt angår hver parts klimamål er der ikke i Parisaftalen fastsat en byrdefor-

deling eller principper for en byrdefordeling for, hvordan temperaturmålet skal over-

holdes. Parisaftalen fungerer derved, at hver part er forpligtet til at melde nationale

bidrag ind, og så vurderes det (bl.a. af IPCC), om verden kollektivt er på rette vej,

eller om yderligere forhøjelse af de indmeldte bidrag er nødvendige (som del af

Global Stock Take).

Ud over fordelingen af indsatsen mellem lande, afhænger en vurdering af overens-

stemmelse med Parisaftalens temperaturmålsætning også af, hvilke forudsætnin-

ger, der lægges til grund herfor, som fx hvilke sikkerhedsmarginer, temperaturmå-

lene skal nås med, og hvordan såkaldt

overshoot

(dvs. en midlertidig overskridelse

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministerens udtalelse til TV 2 News den 20/3-23 ifm. FN’s seneste klimarapport og et stort to-dagsmøde med klimaministre og andre officielle repræsentanter fra en række lande

af 1,5 graders temperaturstigning for senere at komme under 1,5 igen) skal be-

handles.

Klimarådet vurderede i oktober 2019 ifm. klimaloven, at 70 pct.-målet og mål om

klimaneutralitet senest i 2050 var i ”rimelig overensstemmelse med en retfærdig

dansk andel af den nødvendige indsats for at holde temperaturstigningen under 1,5

grader, som Parisaftalen sigter efter”. Siden har IPCC udgivet nye vurderinger af de

nødvendige globale drivhusgasreduktioner for at holde den globale temperaturstig-

ning under forskellige tærskelværdier (i deres sjette

assessment report).

Generelt

vil det gælde, at så længe resten af verden ikke følger mindst den samme redukti-

onsindsats som Danmark, så vil Danmark løbende skulle fastsætte strammere mål

for at være i tråd med et givent temperaturmål.

Klimarådet udgav den 7. december 2022 en ny vurdering af, hvorvidt 70 pct.-

målsætningen og klimaneutralitet i 2050 lever op til Parisaftalens målsætninger.

Klimarådet foretager i deres rapport en analyse, som viser konsekvenserne ved en

række forskellige valg af forudsætninger og konkluderer, at målet om 70 pct. reduk-

tion af drivhusgasudledningen i 2030 ift. 1990 og klimaneutralitet i 2050 lever op til

Paris-aftalen på visse præmisser, men ikke alle.

Konkret vurderer Klimarådet, at 70 pct.-målsætningen og klimaneutralitet i 2050

bevirker en maksimal temperaturstigning på ca. 1,7 grader omkring år 2047 for

derefter at ramme 1,5 grader omkring år 2085 og være ca. 1,4 grader i år 2100.

Dette vurderer Klimarådet kan siges at være i overensstemmelse med Parisaftalen,

når følgende lægges til grund:



Den globale reduktionsbyrde fordeles efter landenes befolkningsstørrelse.



1,5 graders målsætningen nås i 2100 med midlertidigt

overshoot

i en periode

frem til 2100.



1,5 graders målsætningen nås med en 50 procents usikkerhedsmargin, dvs.

der anvendes middelrette skøn for de nødvendige reduktioner i drivhusgasud-

ledningen for at nå 1,5 grader.

Klimarådet vurderer endvidere i deres analyse, at det næppe er muligt er holde

temperaturstigningen under 1,5 grader i alle år (og derved undgå såkaldt

overshoot).

Ifølge deres analyse vil det fx bl.a. kræve, at 2030-målet hæves til 95

pct. (frem for 70 pct.), og 2035-målet sættes til 105 pct., ligesom at alle andre lande

skal sætte deres ambitionsniveau ud fra samme forudsætninger. Dette skyldes, at

IPCC vurderer, at den globale temperaturstigning allerede er på ca. 1,1 grader,

hvormed der skal store og meget snarlige globale reduktioner til at holde tempera-

turstigningen under 1,5 grader.

Regeringen har sat de mest ambitiøse klimamål for Danmark nogensinde. Rege-

ringen har fuldt fokus på at indfri 70 pct.-målet og vil vurdere, om målet skal opju-

steres yderligere. Regeringen vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045 og

sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050. Dette vil alt andet lige bevirke, at

Side

2/3

Danmarks klimamål i højere grad er i overensstemmelse med Parisaftalen ift. Kli-

marådets analyse.

Regeringen vil træffe de nødvendige beslutninger for at indfri 2025- og 2030-målet

ved bl.a. at realisere landbrugets reduktionsmål og have fokus på, at de politisk

aftalte drivhusgasreduktioner også realiseres i praksis.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

3/3