KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministerens udtalelse til TV 2 News den 20/3-23 ifm. FN’s seneste klimarapport og et stort to-dagsmøde med klimaministre og andre officielle repræsentanter fra en række lande

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

13. april 2023

J nr.

2023 - 2276

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 29. marts 2023 stillet mig føl-

gende spørgsmål 168 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Marianne Bigum (SF).

Spørgsmål 168

Ministeren udtalte til TV 2 News den 20. marts 2023 i forbindelse med FN’s seneste

klimarapport og et stort to-dagsmøde med klimaministre og andre officielle repræsen-

tanter fra en række lande, at »Vi er jo i Danmark et af de få lande i verden, der faktisk

lever op til Parisaftalen«. Vil ministeren underbygge ministerens påstand og redegøre

for, hvordan ministerens påstand hænger sammen med svar på KEF alm. del –

spørgsmål 58, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren svarer, at »Det er ikke mu-

ligt at konkludere entydigt om, hvilke klimamål EU eller Danmark skal have for, at må-

lene kan siges at leve op til Parisaftalens temperaturmålsætning«.

Svar

Parisaftalen fastsætter, i Artikel 2, tre overordnede målsætninger for den globale

klimaindsats. Den første målsætning vedrører Parisaftalens langsigtede tempera-

turmålsætning, som tilsiger, at man skal holde de globale temperaturstigninger godt

under 2 grader og gøre en indsats for at holde dem under 1,5 grader ift. det præin-

dustrielle niveau. Den anden målsætning handler om at øge tilpasningsindsatser og

resiliens over for de negative virkninger af klimaforandringerne. Tredje målsætning

handler om at gøre de globale finansieringsstrømme konsistente med en udvikling

mod lave drivhusgasudledninger og klimaresistent udvikling.

Det fremgår af Parisaftalen, at alle lande skal indmelde klimaplaner (såkaldte Natio-

nally Determined Contributions – NDC) indeholdende beskrivelser af initiativer til at

reducere landenes drivhusgasudledning. På vegne af medlemsstaterne har EU

meldt ét samlet NDC ind, og Danmark er derfor i praksis forpligtet til opfyldelse af

Parisaftalen gennem EU’s kollektive bidrag.

For så vidt angår hver parts klimamål er der ikke i Parisaftalen fastsat en byrdefor-

deling eller principper for en byrdefordeling for, hvordan temperaturmålet skal over-

holdes. Parisaftalen fungerer derfor ved, at hver part er forpligtet til at melde natio-

nale bidrag ind, og så vurderes det (bl.a. af IPCC), om verden kollektivt er på rette

vej, eller om yderligere forhøjelse af de indmeldte bidrag er nødvendige (som del af

det såkaldte Global Stocktake).

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministerens udtalelse til TV 2 News den 20/3-23 ifm. FN’s seneste klimarapport og et stort to-dagsmøde med klimaministre og andre officielle repræsentanter fra en række lande

Danmark tager højde for Parisaftalens temperaturmål direkte i klimaloven fra 2020,

der beskriver at Danmark skal arbejde aktivt for Parisaftalens målsætning om at be-

grænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Parisaftalen fremgår derfor

tydeligt som pejlemærke for den danske klimalov og fremtidig klimapolitik.

Som det fremgår af svar på KEF alm. del spørgsmål 58 vurderede Klimarådet i ok-

tober 2019 ifm. klimaloven, at 70 pct.-målet og mål om klimaneutralitet senest i

2050 var i ”rimelig overensstemmelse med en retfærdig dansk andel af den nød-

vendige indsats for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader, som Parisafta-

len sigter efter”. Siden har IPCC udgivet nye vurderinger af de nødvendige globale

drivhusgasreduktioner for at holde den globale temperaturstigning under forskellige

tærskelværdier (i deres sjette

assessment report).

Generelt vil det gælde, at så

længe resten af verden ikke følger mindst den samme reduktionsindsats som Dan-

mark, så vil Danmark som følge af andre landes mindre indsats løbende skulle fast-

sætte strammere mål for at være i tråd med et givent temperaturmål.

Klimarådet udgav den 7. december 2022 en ny vurdering af, hvorvidt 70 pct.-mål-

sætningen og klimaneutralitet i 2050 lever op til Parisaftalens målsætninger. Klima-

rådet foretager i deres rapport en analyse, som viser konsekvenserne ved en

række forskellige valg af forudsætninger og konkluderer, at målet om 70 pct. reduk-

tion af drivhusgasudledningen i 2030 ift. 1990 og klimaneutralitet i 2050 lever op til

Paris-aftalen på visse præmisser, men ikke alle. Konkret vurderer Klimarådet, at 70

pct.-målsætningen og klimaneutralitet i 2050 kan siges at være i overensstemmelse

med Parisaftalen, når følgende lægges til grund:



Den globale reduktionsbyrde fordeles efter landenes befolkningsstørrelse.



1,5 graders målsætningen nås i 2100 med midlertidigt overshoot i en periode

frem til 2100.



1,5 graders målsætningen nås med en 50 procents usikkerhedsmargin, dvs.

der anvendes middelrette skøn for de nødvendige reduktioner i drivhusgas-

udledningen for at nå 1,5 grader.

Regeringen har sat de mest ambitiøse klimamål for Danmark nogensinde. Regerin-

gen har fuldt fokus på at indfri 70 pct.-målet og vil vurdere, om målet skal opjuste-

res yderligere. Regeringen vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045 og sætte

et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050. Dette vil alt andet lige medføre, at Dan-

marks klimamål i højere grad er i overensstemmelse med Parisaftalens temperatur-

mål ift. Klimarådets analyse.

Adskillelige tænketanke, NGO’er og forskningsinstitutioner har placeret Danmark i

toppen på samtlige bæredygtighedsmålinger, herunder de amerikanske universite-

ter Yale og Colombia, som hvert andet år udarbejder det såkaldte ’Environmental

Performance Index’. Indekset søger at give indsigt i, hvilke nationale politikker og

tiltag i andre lande, der har haft bedst succes med at reducere drivhusudledninger

og beskytte miljøet. Danmark scorer højest på tværs af indikatorer og er for anden

gang i træk udnævnt som nummer et i rangeringen. I deres rapport fremhæver de

Side

2/3

Danmark som det mest bæredygtige land i verden, og som et godt eksempel på at

vores tiltag på klimaområdet ikke har været på bekostning af velfærd og vækst.

Dertil har Massachusetts Institute of Technology (MIT) i deres 2023-indeks over

ambitionsniveau for landes klimapolitikker placeret Danmark som nummer 1. Én af

indikatorerne er, hvorvidt landene efterlever Parisaftalens 1,5 graders mål.

Ud over Parisaftalens temperatur målsætning er der også i aftalen et grundlæg-

gende princip om, at selvom alle skal bidrage, så er det de udviklede lande, der

skal gå forrest. Derfor arbejder Danmark også gennem bilaterale og multilaterale

indsatser for at øge ambitionerne ude i verden og understøtte andre landes omstil-

ling. Det kommer bl.a. til udtryk gennem finansieringsforpligtelser under Parisafta-

len, hvor udviklede lande kollektivt er ansvarlige for at mobilisere 100 mia. USD om

året til udviklingslandenes klimaindsats. Den danske klimafokuserede udviklingsbi-

stand er steget markant fra omkring 1,3 mia. DKK i 2017 til 2,8 mia. DKK i 2021.

Det høje niveau i 2021 forventes at fortsætte i 2022 og stige yderligere i 2023. Der-

udover mobiliserede Danmark gennem Investeringsfonden for Udviklingslande

(IFU) 2,1 mia. DKK i medfinansiering til klimaprojekter i 2021. Baseret på oplysnin-

ger fra de multilaterale udviklingsbanker skønnes den danske andel af udviklings-

bankernes mobilisering af klimafinansiering i 2021 desuden til at være mere end

4,0 mia. DKK. Samlet bidrager Danmark med mere end 1% af det kollektive på 100

mia. USD. Det er mere end vores andel af de udviklede landes samlede BNI, og vi

forventer at det vil stige yderligere de kommende år.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3