Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. maj 2023
J nr.
2023-2300
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. marts 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 160 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 160
Kan ministeren redegøre for, hvordan EU's konkurrenceregler vil påvirke affalds-
sektoren efter en liberalisering? Og vil ministeren redegøre for, hvorvidt en evt.
kommende CO2-afgift for affaldssektoren vil være lovlig i forhold EU’s konkurrence-
regler?
Svar
Lovforslaget om
Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren
er en implemente-
ring af afsnit 5 i
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
fra 2020,
hvor det bl.a. er aftalt at konkurrenceudsætte behandlingen af husholdningernes
forbrændingsegnede affald.
Der gøres indledningsvist opmærksom på, at affaldssektoren skal overholde EU’s
konkurrenceregler både under nuværende regulering samt ved en ny organisering
af affaldsforbrændingssektoren.
Der indføres med lovforslaget en pligt for kommunerne til at udbyde, og til inden
den 1. juli 2025 at indgå aftale om, behandlingen af det forbrændingsegnede affald,
der er omfattet af en kommunal indsamlingsordning.
Med lovforslaget lægges op til, at kommuners udbud vil skulle følge de generelle
udbudsregler, dvs. udbudsloven, og regler udstedt i medfør heraf. Dette omfatter
direktiv 2014/25/EU, der sikrer øget konkurrence ved offentlige udbud foretaget af
enheder inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
I lovforslaget lægges der op til, at Forsyningstilsynet skal udarbejde understøttende
materiale og konkurrencefremmende tiltag til brug for afholdelse af udbud. Det un-
derstøttende materiale vil være vejledningsmateriale.
CO2-afgift
For så vidt angående om den kommende CO2-afgift vil være lovlig i forhold til EU’s
konkurrenceregler, oplyser Skatteministeriet, at implementering af Aftale om grøn
skattereform for industri mv. (2022), herunder af en CO2-afgift, vil ske i overens-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2