Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. februar 2023
J nr.
2023 - 347
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. januar 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 15 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål 15
Vil ministeren med henvisning til »Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning
af gas til opvarmning og klar besked til borgerne« af 29. juni 2022 fremsende en
oversigt over den kommunale energiplanlægning som følge af aftalen og en over-
sigt over brevene udsendt til borgerne? Oversigten bedes opgjort på kommuneni-
veau og på antal gaskunder og synliggøre, hvor der allerede er et godkendt fjern-
varmeprojekt, hvornår der er mulighed for tilslutning, om der er et projekt på vej, og
om man vil have et tilbud om tilslutning, når det er godkendt.
Svar
Udfasning af naturgas i husholdningernes opvarmning er en vigtig brik i at gøre os
uafhængige af russisk gas og ikke mindst at nå Danmarks ambitiøse klimamålsæt-
ninger. På den baggrund blev partierne bag
Klimaaftale om grøn strøm og varme
enige om en politisk ambition om, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i dan-
ske husstande fra 2035, samt at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet
med grøn gas. Husholdninger skal konvertere til fjernvarme de steder, hvor det gi-
ver mening. I andre områder vil husholdningerne i stedet skulle konvertere til andre
grønne varmeløsninger som fx en individuel varmepumpe eller en lokal fælles var-
meløsning.
På den baggrund indgik den daværende S-regering og Kommunernes Landsfor-
ening (KL) i juni 2022
Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til
opvarmning og klar besked til borgerne.
Med afsæt i aftalen er regeringen sammen
med KL ved at kigge nærmere på de varmeplaner og udsendte breve, som kommu-
nerne har arbejdet med i 2022.
KL har, for at kunne afrapportere, gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt
kommunerne. De første resultater viser, at kommunerne ved udgangen af 2022 har
udsendt ca. 670.000 breve med besked om fremtidige grønne varmeløsninger
jf.
tabel 1.
Brevene er sendt til både private husholdninger, samt erhvervsejendomme,
som benytter olie- og gas til rumvarme. Ligeledes har nogle kommuner også valgt
at sende til ejendomsejere med andre varmeløsninger som fx træpillefyr.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Side 1/2