Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. maj 2023
J nr.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 21. marts 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 146 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 146
Vil ministeren oplyse, om lovforslaget om konkurrenceudsættelse af forbrændings-
sektoren er blevet miljøvurderet?
Svar
Energistyrelsen har vurderet, at lovforslaget om
Ny organisering af affaldsforbræn-
dingssektoren og konkurrenceudsættelse af det forbrændingsegnede affald
ikke gi-
ver anledning til en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.
Grundlaget for miljøvurdering af planer og programmer er EU’s direktiv 2001/42/EF
af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på
miljøet.
For så vidt angår miljøgodkendelse af affaldsforbrændingsanlæg oplyser Miljømini-
steriet, at danske affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af miljøbeskyttelseslovens
bestemmelser om miljøgodkendelse og regelmæssig revurdering af miljøkrav. Miljø-
krav fastsættes bl.a. efter EU-direktiv om industrielle emissioner (IE-direktivet), som
fastlægger den bedste tilgængelige teknologi (BAT), der skal anvendes til opnåelse
af et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed under hensyntagen til
omkostninger og fordele ved teknologien. Miljøgodkendelsen til det enkelte anlæg
sker på baggrund af en konkret vurdering ved inddragelse af virksomhedens lokali-
sering og individuelle forhold, herunder om det er teknisk og fysisk muligt at etablere
en konkret renseteknologi for at nedbringe forureningen.
Miljøministeriet kan i øvrigt oplyse, at nye anlæg, udvidelser eller ændringer på mil-
jøgodkendte anlæg skal miljøgodkendes forinden af miljømyndigheden i henhold til
kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, hvilket sikrer, at anlæg lever op til relevante krav
om miljøperformance.
De miljøkrav, som forbrændingsanlæggene er omfattet af, er bindende, og Miljø-
ministeriet vurderer derfor, at udbudsmodellen ikke forringer anlæggenes miljøper-
formance sammenlignet med i dag.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2