Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. marts 2023
J nr.
2023 - 1775
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 17. marts stillet mig følgende
spørgsmål 143 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lise Bech (DD).
Spørgsmål 143
Vil ministeren oplyse, hvad regeringen agter at gøre for at imødekomme de krav, vi
som led i den grønne omstilling kommer til at stille til kapaciteten i elnettet, der alle-
rede nu er udfordret i visse dele af landet?
Svar
Med den grønne omstilling følger en markant elektrificering af samfundet. Der er
behov for, at udbygningen af elnettet går endnu hurtigere ligesom en hurtigere net-
tilslutning og effektiv udnyttelse af nettet er afgørende for, at vi kan sikre indpasning
af vedvarende energi og et stigende elforbrug.
Det er regeringen også ambitiøse om i regeringsgrundlaget og vi vil bl.a. se på
hurtigere netudbygning i regi af NEKST. Der er desuden indgået aftalen
En effektiv
og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektri-
ficeringen
fra juni 2021, der skal være med til at sikre, at netvirksomhedernes ram-
mer justeres for bedre at kunne håndtere elektrificeringen. Med aftalen blev det
besluttet, at netvirksomhedernes rammer skal tilpasses med et elektrificeringstillæg
i form af en automatisk indikator og et ansøgningsbaseret tillæg, der begge skal
gælde fra 2024.
Netudbygning er tids- og ressourcekrævende og udfordret af kapacitetspres i byg-
ge- og anlægssektoren. Udbygningsbehovet afhænger af, i hvilket omfang elpro-
duktion og forbrug samplaceres og hvordan strømforbruget i fremtiden indrettes
over døgnet (fleksibilitet). Hvis ny elproduktion og -forbrug placeres, hvor der er,
eller planlægges at komme, kapacitet i elnettet, kan det være med til at aflaste el-
nettet og reducere udbygningsbehovet. Ligeledes sænkes behovet for udbygning,
hvis nyt elforbrug ikke samler sig i de tidsrum, hvor kapacitetsbelastningen af elnet-
tet er størst. Der er således et stort potentiale for aflastning ved at øge forbruger-
nes fleksibilitet.
Der er allerede besluttet flere initiativer, der kan reducere behovet for netudbygning
- bl.a. mulighed for kommercielle elkabler (”direkte linjer”), tidsdifferentierede tariffer
(så forbrug er dyrere i pressede tidsrum) og geografisk differentierede forbrugs- og
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2