Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2685058_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. marts 2023
J nr.
2023 - 1775
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 17. marts stillet mig følgende
spørgsmål 142 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lise Bech (DD).
Spørgsmål 142
Vil ministeren kommentere på analysen fra Rambøll, hvori en af konklusionerne er,
at det vil koste 110 mia. kr. at udbygge elnettet for at kunne følge med de mange
energiprojekter, der skal etableres frem mod 2040? Der henvises til artiklen ”Ram-
bøll: Udbygningen af elnettet vil koste trecifret milliardbeløb”, Rambøll.com, den 7.
marts 2023.
Svar
Rambøll har beregnet, at der er behov for at udbygge elnettet frem mod 2040, og at
det vil koste 110 mia. kr. til nye investeringer. Investeringerne dækker udbygning af
elnettet på alle spændingsniveauer (både eltransmissionsnettet og eldistributions-
nettet) og omfatter alt fra kabler til transformerstationer. Rambøll har ikke nærmere
oplyst, hvilke forudsætninger der ligger til grund for de 110 mia. kr., andet end at
det bygger på Energistyrelsens analyseforudsætninger for udbygning med vedva-
rende energi. Derudover oplyser Rambøll, at de 110 mia. kr. ikke omfatter reinve-
steringer i nettet. Tallet er beregnet i nutidsværdi, og stigende priser på materialer
er indregnet.
Det er ikke muligt for ministeriet på baggrund af de sparsomme oplysninger om de
nærmere forudsætninger at kvalificere tallet nærmere.
Fsva.
distributionsnettet
kan det til sammenligning oplyses, at Green Power Den-
mark i 2023 har skønnet, at der i perioden 2024-2030 samlet set skal investeres i
størrelsesordenen 49-57 mia. kr. i eldistributionsnettet.
Tidligere har konsulentvirksomheden Utiligize har i forbindelse med Analysen om
fremtidssikret elnet fra 2021 for Energistyrelsen skønnet merinvesteringer på 3,5-4
mia. kr. fra 2021-2030 i eldistributionsnettet. Analysen havde fokus på merinveste-
ringer til håndtering af øget elforbrug og anvendte Energistyrelsens analyseforud-
sætninger for 2020. Det er således ikke de samme forudsætninger som Rambøll
har regnet ud fra, og andelen af vedvarende energi er steget betragteligt fra analy-
seforudsætningerne 2020 til 2022.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om kommentar til analysen Rambøll: Udbygningen af elnettet vil koste trecifret milliardbeløb, Rambøll.com, den 7/3-23
2685058_0002.png
Fsva.
eltransmissionsnettet
skønner Energinet i deres seneste investeringsplan de
forventede investeringer i eltransmissionsnettet til 25 mia. kr. for perioden 2022-
2025, dvs. en periode på 4 år.
Der er således forskellige beregninger af, hvor stort behovet for investeringer i el-
nettet bliver i fremtiden, alt efter hvilke forudsætninger, beregningsmetoder og tids-
horisonter der anvendes. Der er ingen tvivl om, at med den grønne omstilling følger
en markant elektrificering af samfundet som vil øge kapacitetsbehovet i elnettet.
Det betyder også, at elnetselskaberne står overfor at skulle investere væsentligt i
udbygningen af elnettet. Udgifterne til udbygning af elnettet betales over eltariffer af
både elforbrugere og elproducenter. Udgifterne til udbygning af elnettet finansieres
dermed af dem, som giver anledning til omkostningerne.
Netudbygning er tids- og omkostningskrævende og kan blive udfordret af kapaci-
tetspres i bygge- og anlægssektoren. Det er derfor vigtigt ikke kun at fokusere på at
udbygge elnettet, men også at udnytte det eksisterende net mere effektivt. Udbyg-
ningsbehovet afhænger af, i hvilket omfang elproduktion og forbrug i stedet kan
samplaceres og hvordan strømforbruget i fremtiden indrettes over døgnet. Hvis ny
elproduktion og -forbrug placeres, hvor der er (eller planlægges at komme) kapaci-
tet i elnettet kan det være med til at aflaste elnettet og reducere udbygningsbeho-
vet. Ligeledes sænkes behovet for udbygning, hvis nyt elforbrug ikke samler sig i
de tidsrum, hvor kapacitetsbelastningen af elnettet er størst. Effektiv udnyttelse af
det eksisterende net samt samplacering er en hurtig måde at håndtere flaskehalse i
elnettet og kan aflaste udbygningsbehovet.
For at sikre at elnettet kan understøtte den grønne omstilling og elektrificeringen er
der allerede vedtaget en række initiativer i politiske aftaler, herunder Stemmeaftale
om en effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur af 4. juni 2021 og Klimaaftale om
grøn strøm og varme af 25. juni 2022. Ministeriet arbejder som opfølgning herpå
bl.a. med at fastsætte et elektrificeringstillæg, der skal være klar i 2024 og som skal
understøtte elnetselskabernes øgede omkostninger i forbindelse med elektrificerin-
gen.
Som følge af Klimaaftalen fra 2022 er der ligeledes igangsat forberedelse af en
række initiativer til at fremme fleksibilitet, herunder indretningen af tariffer for at
sikre de rette prissignaler, analyse af fleksible nettilslutningsvilkår og netprodukter
samt udvikling af en markedsplatform for fleksibilitet for at fremme fleksibilitet og en
bedre udnyttelse af det eksisterende elnet.
Det er væsentligt, at reguleringen tilskynder netvirksomhederne til både hastighed i
investeringer og udbygning af net og til omkostningseffektivitet, således at elnettet
udbygges tilstrækkeligt og i rette tid, og forbrugerne samtidig ikke betaler mere for
transport af elektricitet end nødvendigt
Med venlig hilsen
Side
2/3
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om kommentar til analysen Rambøll: Udbygningen af elnettet vil koste trecifret milliardbeløb, Rambøll.com, den 7/3-23
2685058_0003.png
Lars Aagaard
Side
3/3