Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2689162_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. april.2023
J nr.
2023 - 1779
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. februar 2023 stillet mig
følgende spørgsmål KEF alm. del – spm. 140, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul.
Spørgsmål 140
Der findes blandt ansøgningerne via åben dør-processen en lang række kyst-
nære projekter, som opfylder både lovens ord og lovens intention. Disse projek-
ter, der har lokal opbakning, understøtter den lokale udvikling på steder, hvor
der ikke er planlagt statslige udbud. Projekterne er altså en løftestang for, at alle
egne af Danmark kan få andel i denne grønne vækst. Sådanne kystnære pro-
jekter er ikke i konkurrence med statens udbud og de store åben dør-projekter
langt fra kysten, hvorfor disse projekter bør behandles separat fra de store åben
dør-projekter og bringes tilbage på sporet. Vil ministeren i forlængelse heraf
sikre, at de kystnære projekter kan fortsættes, så alle de kommuner der aktivt
efterspørger projekter kan få del i den grønne vækst?
Svar:
Lad mig starte med at understrege, at jeg værdsætter den kommunale opbak-
ning til en hurtig og effektiv udrulning af vedvarende energi. Lokale initiativer
kan og bør spille en vigtig rolle i den grønne omstilling.
Energistyrelsen stillede sagsbehandlingen af ansøgninger under åben dør-ord-
ningen i bero den 1. februar 2023 med begrundelsen, at der var betydelig risiko
for, at tildeling af tilladelser under ordningen kunne være i strid med EU-retten,
grundet kombinationen af tildeling uden konkurrence (først til mølle-princippet)
og markedsudviklingen. Jeg vil tillade mig at henvise til redegørelsen på Energi-
styrelsens hjemmeside for de nærmere detaljer om forløbet frem mod berostillel-
sen af sagsbehandlingen.
Den 3. marts kunne Energistyrelsen meddele, at etableringstilladelserne, ud-
stedt af Energistyrelsen i efteråret 2022, til Aflandshage Havvindmøllepark og
Frederikshavn Havvindmøllepark ikke er i strid med EU-retten. Den 20. marts
2023 kunne Energistyrelsen yderligere meddele, at de fire projekter, der alle har
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om sikring af, at kystnære projekter kan fortsættes, så alle de kommuner der aktivt efterspørger projekter kan få del i den grønne vækst
2689162_0002.png
modtaget forundersøgelsestilladelse i perioden 2014-2019 tillige kan køre vi-
dere. Det er dermed vurderingen, at disse projekter ikke har modtaget ulovlig
statsstøtte eller vil modtage ulovlig statsstøtte i forbindelse med en efterføl-
gende tildeling af en evt. etablerings- og produktionstilladelse. Der er tale om
havvindmølleparkerne Lillebælt Syd, Nordre Flint, Jammerlandbugt og Omø
Syd.
Selvom jeg forstår ønsket om at genoptage de små og kystnære projekter, som
åben dør-ordningen oprindeligt var tiltænkt, er det nødvendigt at afvente, at
grundige juridiske vurderinger af de mange ansøgninger og tilladelser er foreta-
get. Afklaring sker i samarbejde med relevante ministerier og i løbende dialog
med EU-Kommissionen. Det bemærkes dog, at det er det enkelte EU-lands an-
svar at sikre, at EU-retten overholdes.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2