Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2689159_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. april 2023
J nr.
2023 - 1957
Svar på KEF alm. del – spm. 139
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 17. marts 2023 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 139, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 139
Vil ministeren forholde sig til, om IPCC’s beregningsmetoder for CO2-udledning
er retvisende for Danmarks egentlige udledning? Der henvises til artiklerne ”Kli-
marådet tager heldigvis fejl” bragt i Dagbladet Roskilde, den 14. marts 2023, og
”Klimaprofessor:
Bestanden af køer er meget passende i dag” bragt i Land-
brugsavisen den 15. marts 2023, hvor klimaprofessor Jørgen E. Olesen kalder
IPCC’s regnemetoder for ”moselov”?
Svar
Danmarks udledninger opgøres i overensstemmelse med FN’s klimapanels
(IPCC) internationale retningslinjer,
jf. Paris-aftalen.
Alle lande, der har tilsluttet
sig Paris-aftalen, skal opgøre deres årlige udledninger efter IPPC’s retningslin-
jer. Landendes drivhusgasopgørelser udarbejdes derved ud fra samme overord-
nede rammer, så der er konsistens på tværs af lande og tid. Det gør det bl.a.
muligt at følge udledningerne på verdensplan, herunder hvordan udledningerne
udvikler sig ift. de internationale klimamål.
Det gælder ifølge IPCC’s retningslinjer, at udledninger fra indvinding og produk-
tion af fossile brændsler indgår i det land, hvor indvinding og produktion finder
sted. Tilsvarende gælder det, at udledningerne forbundet med produktion af fx
computer eller tøj, indgår i det land, hvor produktionen finder sted, herunder ud-
ledninger fra anvendelse af fossile brændsler. Udledningerne fra afbrænding af
fossile brændsler i forbindelse med fx produktion eller kørsel indgår således det
sted, hvor brændslet anvendes. Det gælder for alle lande og vil selvsagt med-
føre, at udledninger fra indvinding, produktion og anvendelse af fossile brænds-
ler kan ske på tværs af lande.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm., om IPCC’s beregningsmetoder for CO2-udledning er retvisende for Danmarks egentlige udledning
2689159_0002.png
Biomasse opgøres med en anden systematik end fossile brændsler. Biomasse
kan give anledning til CO
2
-optag gennem bl.a. vækst i skove og marker. Når
skoven fældes eller marken høstes, så beregnes det som en CO
2
-udledning.
Det betyder, at når træet eller kornet er høstet, indgår både optaget og udled-
ninger i det lande, hvor biomassen er vokset. Hvis biomassen efterfølgende
brændes af i fx kraftværker, beregnes det som klimaneutralt, da udledningen al-
lerede er opgjort ifm. høsten af biomassen,
jf. IPCC’s retningslinjer.
Ifølge FN’s retningslinjer antages der ikke at være kulstofoptag eller -udlednin-
ger fra etårige afgrøder. Det skyldes, at planternes vækst og kulstofoptag sker i
samme år som høst og kulstofudledning. Der sker derfor ingen kulstofændring
mellem årerne.
Det skal desuden bemærkes, at IPCC’s retningslinjer anviser flere metoder til
beregning af landbrugets udledninger, herunder mulighed for at tilpasse bereg-
ningerne til de enkelte landes lokale forhold. Danske emissionsfaktorer fra hus-
dyr beregnes fx årligt på baggrund af data om bl.a. foderindtag og staldtypefor-
delinger. Herudover pågår der løbende forskningsprojekter, som har til formål at
forbedre den danske emissionsopgørelse.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2