Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. juni 2023
J nr.
2023 - 2251
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål KEF alm. del – spm. 136, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira Nawa.
Spørgsmål 136
Det fremgår af Energistyrelsens »Redegørelse om forløbet frem mod berostil-
lelse af åben dør-ordningen« den 3. marts 2023, at Energistyrelsen, hvad angår
relevansvurderingen i relation til åben dør-ordningen, har foretaget undersøgel-
ser af dels netkapaciteten og behovet for netudbygning og dels rammerne for
relevansvurderingen. Vil ministeren oversende disse undersøgelser til udvalget?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil
jeg kan henholde mig:
”Ifølge VE-loven kræver en udstedelse af en forundersøgelsestilladelse til et
åben dør-projekt, bl.a. at udnyttelse af energien fra området
vurderes relevant,
jf. § 22,
(relevansvurderingen). Energistyrelsen foretager denne relevansvurde-
ring, som indgår i Energistyrelsens faglige indstilling til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren om, hvorvidt ansøgningen er relevant for udnyttelse af ener-
gien.
Ifølge VE-loven indebærer relevansvurderingen bl.a. en vurdering af overord-
nede planmæssige og samfundsøkonomiske forhold, som taler afgørende imod
en forundersøgelsestilladelse. I den forbindelse fremgår det af bemærkningerne
til loven, at der vil skulle tages hensyn til den overordnede netplanlægning.
Før den nuværende berostillelse af åben dør-ordningen pågik et arbejde med at
udarbejde relevansvurderinger for de verserende ansøgninger. Energistyrelsen
har, som led i vurderingen af, om der er væsentlige hensyn til den overordnede
netplanlægning, fået input fra Energinet i form af et notat fremsendt til Energisty-
relsen. Notatet indeholder svar på en række forskellige spørgsmål, men forelig-
ger ikke som en endelig vurdering.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2