Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. marts 2023
J nr.
2023-1744
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. marts 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 134 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 134
Vil ministeren kommentere de 3 power point-præsentationer, som blev anvendt af
hhv. HOFOR, DANVA og Danske Vandværker i forbindelse med ekspertmøde den
15. marts 2023 om kommende effektiviseringskrav i vandsektoren, jf. KEF alm. del
- bilag 173.
Svar
Det er glædeligt, at vandforsyningsselskaberne Aarhus Vand og HOFOR udtrykker
en positiv indstilling til de grundlæggende principper bag de foreslåede fleksible
rammer. Jeg deler i den forbindelse selskabernes ønske om, at effektiviseringskra-
vene fastsættes på realistiske og rimelige vilkår.
I deres præsentation rejser Aarhus Vand og HOFOR kritik gående på, at selska-
berne ikke kan løfte deres store anlægsopgaver ift. de politiske ønsker, hvis ram-
merne reguleres som foreslået i lovforslaget. Dette er hverken konklusionen på mi-
nisteriets beregninger eller på konsulenthuset Incentives vurdering, som blev lavet
efter aftale med branchen og Dansk Industri. Begge undersøgelser viser, at der
med lovforslaget vil være hensigtsmæssig omkostningsdækning for vandselska-
berne, forudsat at de følger incitamenterne i den foreslåede regulering, bl.a. om at
anvende den billigste finansieringsform, hvad enten det er egenkapital, fremmedka-
pital eller en kombination af de to. Det styrkede incitament til at vælge den billigste
finansieringsform forventes på kort sigt at tilskynde til øget lånefinansiering. Det
skal på længere sigt kunne understøtte, at sektoren ikke opbygger unødigt store
henlæggelser med henblik på at egenkapitalfinansiere investeringer. Vælger sel-
skaberne til trods for dette alligevel at forsætte med et lavere niveau af lånefinan-
siering, vil det naturligvis påvirke de beregnede omkostningsdækninger.
Ikke desto mindre anerkender jeg vandselskabernes bekymring, da det er vigtigt, at
der er omkostningsdækning til de samfundsnyttige anlægsprojekter, som selska-
berne skal investere i. Ministeriet vil løbende følge udviklingen i sektoren under den
nye regulering nøje. Som tidligere lovet til branchen vil der på bagkant af lovforsla-
gets ikrafttræden blive foretaget yderligere analyser af reguleringens effekt på
vandselskabernes økonomi, herunder:
- Analyse af, om der er en likviditetsklemme
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/4