Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2691087_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. april 2023
J nr.
2023 - 1701
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 14. marts stillet mig følgende
spørgsmål 131 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål 131
Vil ministeren vurdere, hvor mange fjernvarmeprojekter, der ikke vil blive igangsat
grundet afslag fra fjernvarmepuljen efter ansøgningsrunden den 23. januar 2023?
Svar
Der er på nuværende tidspunkt ikke lukket for muligheden for at indsende ansøg-
ninger om midler fra fjernvarmepuljen, jf. svar på KEF-spørgsmål 130 alm. del, da
sagsbehandlingen af allerede modtagne ansøgninger stadig pågår.
Energistyrelsen oplyser, at der er ansøgt for 328,6 mio. kr. i fjernvarmepuljen pr.
28. marts 2023. Sagsbehandlingen pågår stadig, hvilket betyder, at et ansøgt beløb
på 328,6 mio. kr. ikke med sikkerhed vil medføre, at der tildeles tilsagn for puljens i
alt 195 mio. kr., der på nuværende tidspunkt er afsat.
Det bemærkes, at der er foreslået at tilføre yderligere 100 mio. kr. til fjernvarmepul-
jen ifm.
Forslag til Finanslov for 2023
som følge af aftale herom i
Aftale om vinter-
hjælp 2022.
Med
Aftale om inflationshjælp 2023
blev der afsat yderligere 200 mio.
kr. til afkoblingsordningen og fjernvarmepuljen, hvor aftalekredsen har besluttet at
tildele 88 mio. kr. til fjernvarmepuljen.
Det vurderes, derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at skønne, hvor mange
ansøgninger, der vil blive tildelt afslag i 2023, og om der vil være projekter, der ikke
vil blive igangsat grundet afslag fra puljen.
Jeg vil til sidst pointere, at der kun skal være fjernvarme, hvor det giver mening og
er økonomisk rentabelt. Det er min holdning, at der derfor grundlæggende skal
være en åben konkurrence mellem forskellige grønne opvarmningskilder.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1
Lars Aagaard