Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. april 2023
J nr.
2023 - 1682
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 14. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål KEF alm. del – spm. 129, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul.
Spørgsmål 129
Vil ministeren kommentere på Gorrissen Federspiels white paper »Fremtiden for
åben dør-ordningen – nogle retlige perspektiver« fra 9. marts 2023? Vil ministe-
ren bl.a. kommentere på, om de juridiske vurderinger har givet anledning til at
genoptage sagsbehandlingen af de resterende ansøgninger i åben dør-ordnin-
gen?
Svar:
Energistyrelsen stillede sagsbehandlingen af ansøgninger under åben dør-ord-
ningen i bero den 1. februar 2023. I forlængelse af berostillelsen bad jeg Energi-
styrelsen om at udarbejde en redegørelse for forløbet frem til berostillelsen. Af
redegørelsen fremgår det, at beslutningen om at stille sagsbehandlingen i bero
var begrundet i en vurdering af, at der var betydelig risiko for, at tildeling af tilla-
delser under ordningen kunne være i strid med EU-retten, grundet kombinatio-
nen af tildeling uden konkurrence (først til mølle-princippet) og markedsudviklin-
gen. Jeg vil tillade mig at henvise til redegørelsen på Energistyrelsens hjemme-
side for de nærmere detaljer om forløbet frem mod berostillelsen af sagsbe-
handlingen.
Den. 3. marts kunne Energistyrelsen i første omgang meddele, at etableringstil-
ladelserne, udstedt af Energistyrelsen i efteråret 2022, til Aflandshage Havvind-
møllepark og Frederikshavn Havvindmøllepark ikke er i strid med EU-retten.
Den 20. marts 2023 kunne Energistyrelsen yderligere meddele, at de har gen-
optaget sagsbehandlingen af yderligere fire projekter, der alle har modtaget for-
undersøgelsestilladelse i perioden 2014-2019. Der er tale om havvindmøllepar-
kerne Lillebælt Syd, Nordre Flint, Jammerlandbugt og Omø Syd.
Myndighederne arbejder fortsat på højtryk med grundige juridiske vurderinger af
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2