Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2655454_0001.png
Bilag til svar på KEF alm. del – spm. 12
Kontor/afdeling
HR & Jura
Team
Jura
Dato
26. januar 2023
J nr.
2023 - 420
/
Oversigt og præsentation af den væsentligste lovgivning på Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets område
Det bemærkes indledningsvist, at nedenstående oversigt ikke udgør en komplet
fortegnelse over lovgivningen på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets lovgiv-
ning, men alene oplister den væsentligste lovgivning på ministerområdet.
Klimaloven (LBK nr. 2580 af 13. december 2021)
Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov.
Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i
2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et kli-
maneutralt samfund senest i 2050. Med klimaloven bliver reduktionsmålene såle-
des juridisk bindende.
Klimaloven sætter en række rammer, som forpligter den nuværende og fremtidige
klimaministre til konkret handling. Handlepligten i loven sikrer, at den til enhver tid
siddende klimaminister ikke kan slække på indsatsen.
Derudover skal Klimarådet i starten af hvert år give en faglig vurdering af, om rege-
ringen er på rette vej mod klimalovens mål. Samtidig skal klima-, energi- og forsy-
ningsministeren senere på året fremlægge et klimaprogram, som bliver det helt
centrale redskab for den løbende vurdering og justering af den danske klimaind-
sats.
Klimaministeren skal som afslutning levere en redegørelse for den danske klimapo-
litik til folketinget. På baggrund af redegørelsen skal Folketinget vurdere, om rege-
ringen lever op til klimaloven, eller om den skal pålægges at handle yderligere. Fol-
ketinget er den endelige dommer over, om den planlagte klimapolitik er tilstrække-
lige.
Lov om Energinet (LBK nr. 1161 af 5. august 2022)
Lov om Energinet indeholder de retlige rammer for Energinet.
Energinets formål er at eje, drive og udbygge overordnet energiinfrastruktur og va-
retage opgaver med sammenhæng hertil og herved bidrage til udviklingen af en kli-
maneutral energiforsyning. Energinet skal varetage hensyn til forsyningssikkerhed,
Side 1/5
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om en oversigt og en præsentation af den væsentligste lovgivning inden for ministerområdet
2655454_0002.png
klima og miljø samt sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene og syste-
met og effektivitet i sin drift.
Forsyningsområdet
Elforsyningsloven (LBK nr. 984 af 12. maj 2021)
Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i
overensstemmelse med hensynet til elforsyningssikkerhed, samfundsøkonomi,
miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbru-
gerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvalt-
ningen af elsektorens værdier.
Elforsyningsloven regulerer elsektoren og elmarkedet. Store dele af loven udsprin-
ger af EU-lovgivning.
Varmeforsyningsloven (LBK nr. 2068 af 16. november 2021)
Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøven-
lige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand
og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile
brændsler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets har ansvar for reguleringen af store dele
af varmeområdet i Danmark, bl.a. den kollektive varmeforsyning i form af fjern-
varme og naturgas. Reguleringen skal sikre både positiv samfundsøkonomi og
gunstige forbrugerpriser. Det er særligt varmeforsyningsloven og projektbekendtgø-
relsen, som regulerer de overordnede rammer for varmeforsyningsplanlægningen i
Danmark.
Gasforsyningsloven (LBK nr. 126 af 6. februar 2020)
Gasforsyningsloven skal sikre, at gasforsyningen tilrettelægges og gennemføres ef-
ter hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyt-
telse.
Loven regulerer transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas, her-
under flydende naturgas (LNG). Loven finder endvidere anvendelse på biogas, gas
fra biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk og sikkert
kan transporteres gennem naturgassystemet.
Loven har siden den 1. januar 2004 givet enhver naturgasforbruger i Danmark ret til
frit at vælge naturgasleverandør.
Dele af loven udspringer af EU-lovgivning.
Affaldsområdet
Reglerne på affaldsforsyningsområdet findes i miljøbeskyttelsesloven, affaldsaktør-
bekendtgørelsen og affaldsregisterbekendtgørelsen. Nogle af bestemmelserne ud-
springer af EU-lovgivning.
Side 2/5
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om en oversigt og en præsentation af den væsentligste lovgivning inden for ministerområdet
2655454_0003.png
Miljøministeriet havde tidligere ansvar for hele affaldsreguleringen. Siden 2015 har
affaldsreguleringen dog været delt mellem Miljøministeriet og Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet.
Miljøministeriet har fortsat ansvar for den del af reguleringen, der vedrører krav til
sikring af miljøet, genanvendelse osv. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har
overtaget de regler, der vedrører affaldsforsyningsområdet. Dvs. reguleringen af de
strukturelle og økonomiske rammer for affaldssektoren, regler om forsyningskapa-
citet til destruktion af farligt affald og forbrændingssektoren, herunder benchmar-
king og affaldsgrundlag for forbrændingssektoren.
Vandsektoren
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ansvar for dele af vandforsyningsloven
(LBK nr. 602 af 10. maj 2022) og lov om betalingsregler for spildevandsforsynings-
selskaber m.v. (LBK nr. 1775 af 2. september 2021)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ansvaret for reglerne om betaling for
drikkevand og spildevand samt reglerne om vandsektorens organisering og økono-
miske forhold. Miljø-, sundheds- og forsyningsaspektet i drikkevand- og spilde-
vandsforsyningen varetages af Miljøministeriet, herunder Miljøstyrelsen.
Den danske drikke- og spildevandsforsyning er karakteriseret ved naturlige mono-
poler, og derfor er der blandt andet regulering af vandselskabernes økonomi, tak-
ster og betalingsvilkår.
Øvrig væsentlig regulering af energiområdet
Lov om fremme af vedvarende energi (LBK. nr.
1791 af 2. september 2021)
Lovens formål er at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende
energikilder i overensstemmelse med klima- og miljømæssige samt samfundsøko-
nomiske hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstof-
fer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udledningen af CO2 og andre drivhus-
gasser.
Loven danner grundlag for hovedparten af de politisk besluttede støtteordninger til
produktion og anvendelse af vedvarende energi (sol, vind, bioenergi mm.) Loven re-
gulerer også rammerne for havvind.
Lov om fremme af besparelser i energiforbruget (LBK nr. 1897 af 1. oktober 2021)
Loven skal fremme energibesparelser og energieffektivisering hos energiforbru-
gerne i overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsy-
ningssikkerhed og samfundsøkonomi.
Lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (Biobrænd-
stofsloven) (LBK. nr. 2167 af 29. november 2021)
Side 3/5
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om en oversigt og en præsentation af den væsentligste lovgivning inden for ministerområdet
2655454_0004.png
Loven har til formål at fremme anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer og bio-
massebrændsler til transport, VE-brændstoffer og brændstoffer med et lavt drivhus-
gasaftryk med henblik på at integrere vedvarende energi og reducere vugge til
grav-emissioner af drivhusgasser fra transport og bidrage til opfyldelsen af Dan-
marks internationale klimaforpligtelser. Formålet er endvidere at fastsætte et kon-
trol- og sanktionssystem m.v. med henblik på at sikre overholdelse af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning,
rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af di-
rektiv 2009/16/EF (MRV-forordningen).
Olieberedskabsloven (LBK. Nr. 354 af 24. april 2012)
Lovens formål er at sikre et beredskab i tilfælde af forsyningsafbrydelser eller risiko
herfor på olieområdet, herunder hold af beredskabslagre af råolie og olieprodukter,
og indsamling af data om olieforhold i Danmark.
CO2-kvoteloven (LBK. Nr. 536 af 27. april 2022)
Loven har til formål at fremme en reduktion af udledningen af kuldioxid (CO2) og
andre drivhusgasser på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde gen-
nem et system med omsættelige kvoter.
Kvoteloven gennemfører kvotedirektivet.
Lov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen (LBK. Nr. 2379 af 14. de-
cember 2021)
Loven finder anvendelse på projektering og anlæg af en inddæmmet ø, der place-
res i den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen (energiøen).
Lov om anvendelse af Danmarks undergrund (LBK. 1533 16. december 2018)
Loven regulerer anvendelse og udnyttelse af Danmarks undergrund og af den na-
turforekomster. Loven finder anvendelse på forundersøgelse, efterforskning og ind-
vinding af råstoffer i undergrunden, anvendelse af undergrunden til lagring eller an-
dre formål end indvinding af råstoffer, videnskabelige undersøgelser af undergrun-
den og beredskab vedrørende tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg, se-
parationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie til sikring af samfundets forsyning af
kulbrinter.
Digital infrastruktur og data
Teleloven (LBK nr. 955 af 17. juni 2022)
Telelovens formål er at fremme et velfungerende og innovationspræget marked for
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til gavn for slutbrugerne. Dette mål
fremmes ved at: sikre generelle minimumskrav til teleudbydere, sikre alle slutbru-
gere adgang til grundlæggende teletjenester på rimelige vilkår, herunder vilkår om
forbrugerbeskyttelse, varetage administrationen af den samlede danske nummer-
plan, herunder disponering, tildeling, ændring og inddragelse af numre, nummerse-
rier, koder og adresser, sikre retten til nummerportabilitet (dvs. retten til at medtage
Side 4/5
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om en oversigt og en præsentation af den væsentligste lovgivning inden for ministerområdet
2655454_0005.png
et telefonnummer, hvis slutbrugeren skifter teleselskab), sikre frit operatørvalg (dvs.
retten til at have abonnement hos ét selskab og bruge andre selskaber til selve
samtalerne), og sikre teleselskaberne mulighed for at indgå aftaler om gensidigt at
udveksle trafik mellem hinanden, sikre netadgang til eksisterende infrastruktur m.v.
på de dele af telemarkedet, hvor konkurrencen ikke er tilstrækkelig.
Derudover indeholder loven regler om de markedsundersøgelser, som Erhvervssty-
relsen foretager samt fusionskontrol på teleområdet.
Udstykningsloven (LBK nr. 769 af 7. juni 2018)
Loven indeholder regler for vedligeholdelse af matriklen samt om
matrikelvæsenets organisation.
Lov om stedbestemt information (Lov nr. 380 af 26. april 2017)
Loven fastsætter regler om kortlægningen til søs og på land og om opbygningen af
den datainfrastruktur, som er nøglen til udnyttelsen af de mange informationer, der
er knyttet til geografien. Loven omfatter også de fællesoffentlige samarbejder om
digitale tjenester og hjemlen til fri anvendelse af geografiske grunddata.
Side 5/5