Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2675983_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. marts 2023
J nr.
2023-1335
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. februar 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 111 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål 111
I en analyse fra SMVdanmark fremgår det, at internethastighed er en barriere for at
drive virksomhed i landdistrikterne. Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren ag-
ter at gøre for at sikre bedre internetdækning i landdistrikterne?
Der henvises til analysen »Antallet af arbejdssteder tynder ud i landkommunerne«
fra SMVdanmark, den 23. januar 2023.
Svar
Et bredt politisk flertal i Folketinget indgik i december 2021 en telepolitisk aftale
med en delmålsætning om, at alle boliger og virksomheder i Danmark skal have
adgang til hurtigt bredbånd på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload ved
udgangen af 2025. Udrulningen af bredbånd foregår på markedsmæssige vilkår,
men den politiske aftale indeholder en række initiativer, som understøtter målsæt-
ningen.
Udrulningen af hurtigt bredbånd sker i et højt tempo i disse år, og telebranchens in-
vesteringer ligger på et rekordhøjt niveau. I både 2020 og 2021 investerede den
samlede telebranche for mere end 10 mia. kr. årligt. I 2022 havde 96 pct. af alle bo-
liger og virksomheder i Danmark adgang til mindst 100/30 Mbit/s.
God bredbåndsdækning er ikke forbeholdt kommuner omkring de større byer. Fx
har både Varde Kommune og Haderslev Kommune, som begge er landdistrikts-
kommuner, fuld dækning på mindst 100/30 Mbit/s.
Siden 2016 har der på finansloven været afsat 100 mio. kr. om året til Bredbånds-
puljen, hvorigennem det er muligt at søge støtte til udrulningen af bredbånd, hvis
en adresse har adgang til begrænset bredbåndsdækning og samtidig er beliggende
i landzone. Forventeligt afsættes der midler på regeringens kommende finanslovs-
forslag for 2023 til Bredbåndspuljen.
Regeringen vil i 2023 gøre status på den politiske aftale sammen med teleforligs-
kredsen og drøfte behovet for eventuelle nye initiativer frem mod 2025.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 111: MFU spm. om initiativer til at sikre bedre internetdækning i landdistrikterne
2675983_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2