Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2678484_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. marts 2023
J nr.
2023 - 1363
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. februar 2023 stillet mig
følgende spørgsmål KEF alm. del – spm. 108, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul.
Spørgsmål 108
Hvilke tiltag vil ministeren sætte i gang for, at de over 15 gigawatt der stod klar
til opsætningen i åben dør-ordningen og de mange midler, som det private er-
hvervsliv har investeret i projekter ikke går til spilde?
Svar:
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at en endelig afklaring for alle
eksisterende projekter i åben dør-ordningen stadig udestår.
Hertil bemærkes, at vi ikke ved, om de ansøgte projekter nogensinde ville være
blevet etableret. Under ordningen søger projektansøger på eget initiativ og ri-
siko om tilladelse til opførelse af et anlæg på en selvvalgt placering og af en
selvvalgt kapacitetsstørrelse. Myndigheder har således aldrig kunne garantere
realiseringen af udbygningen af ÅD-projekter, som bl.a. afhænger af opstillernes
miljøvurdering af projekterne, potentielle arealkonflikter og i sidste ende opstil-
lers vilje til at realisere projekterne. Historisk set er der siden 1999 kommet seks
mindre parker op under ordningen, den seneste park i 2010.
Dertil skal det bemærkes, at det er væsentligt at skelne mellem projekter, der
har fået forundersøgelsestilladelse og hvor der er gennemført omkostningstunge
forundersøgelser og de nye ansøgninger, som kun kan formodes at have haft
mindre udgifter til udarbejdelse af deres ansøgning. Endeligt er det vigtigt at un-
derstrege, at opstillere under åben dør-ordningen søger egenhændigt, på egen
risiko og at opstiller bærer alle omkostninger forbundet med projektet.
Regeringen står fast på sine ambitioner for udbygningen af vedvarende energi.
Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
er der enighed om at sikre ram-
mevilkår for både VE på land og til vands, der kan muliggøre en betydelig stig-
ning i VE-kapaciteten, med en firedobling af VE-produktion på land og en fem-
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om tiltag ift. at de over 15 gigawatt der stod klar til opsætningen i åben dør-ordningen og de mange midler, som det private erhvervsliv har investeret i projekter ikke går til spilde
2678484_0002.png
dobling af havvindkapaciteten med udbud af yderligere 4 GW havvind. Udbuds-
rammerne for de kommende havvindmølleparker forventes politisk forhandlet i
den nærmeste fremtid. Ambitionerne fra
Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022
vil muliggøre en hidtil uset VE-udbygning, der vil kunne dække Danmarks
forventede elforbrug i 2030 og gøre Danmark til en nettoeksportør af grøn
strøm.
Regeringen undersøger derudover mulighederne for, i de kommende udbud, at
give markedet frihed til at opstille mere havvind end det allerede aftalte på de
udbudte placeringer. Desuden er der igangsat et større servicetjek for at mind-
ske barrierer og øge hastigheden for opsætning af havvind. Vi skal hele tiden
være opmærksomme på, hvor vi kan gøre det bedre og hurtigere.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2