KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om en status på, hvad der forventes at blive opsat af vindmøller i de kommende år i Danmark, og hvordan man sikrer endnu hurtigere godkendelsesprocesser for opsætning af vindmøllerne

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

20. marts 2023

J nr.

2023 - 1356

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. februar 2023 stillet mig

følgende spørgsmål KEF alm. del – spm. 101, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).

Spørgsmål 101

Det fremgår af artiklen »’En falliterklæring’: I år ser der ikke ud til at blive sat en

eneste vindmølle op« fra dr.dk, den 19. januar 2023, at der ikke står til at blive

opført nogen vindmøller i Danmark i 2023, og at godkendelsesprocesserne kan

være meget langsommelige. Vil ministeren give en status på, hvad han forven-

ter, der bliver opsat af vindmøller i de kommende år i Danmark? Og hvordan vil

ministeren sikre endnu hurtigere godkendelsesprocesser for opsætning af vind-

møller i Danmark, så vi kan komme denne problematik til livs?

Svar

Regeringen har – sammen med et bredt flertal i Folketinget – høje ambitioner for

udbygningen af sol og vind i Danmark. Med

Klimaaftale om grøn strøm og

varme 2022

er der enighed om, at vi skal sikre rammerne for en firedobling af

den samlede elproduktion fra solenergi og landvind i 2030. Derfor er det selvføl-

gelig heller ikke tilfredsstillende at se en midlertidig opbremsning i udbygningen

af landvind.

Producenttarifferne har spillet ind på den opbremsning, vi ser. Jeg vil gerne un-

derstrege, at der er tale om en midlertidig – og kendt – effekt. Jeg forstår godt,

at nogle opstillere har afventet klarhed over metoderne, og dermed også ni-

veauerne, for producenttarifferne, og at andre kan have fremrykket deres opstil-

ling. Aftalepartierne bag

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

er orienteret

om denne mulige midlertidige effekt, ligesom effekten har indgået i Energistyrel-

sens Klimafremskrivning (KF). Den kommende KF23 udgives i april, men hø-

ringsversionen til forudsætningerne er blevet præsenteret i januar 2023. Som

det også ses i fremskrivningen, ventes udbygningen at tage fat igen i 2024 og

2025, og Energistyrelsen forventer ikke, at producenttarifferne vil få negativ be-

tydning for VE-udbygningen på den lange bane.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om en status på, hvad der forventes at blive opsat af vindmøller i de kommende år i Danmark, og hvordan man sikrer endnu hurtigere godkendelsesprocesser for opsætning af vindmøllerne

Forventet udbygning af landvind

De foreløbige forventninger til udbygningen af landvind fra høringsversionen til

forudsætningerne i KF23 fremgår af tabellen nedenfor. Det skal bemærkes, at

de endelige tal bliver udgivet sammen med KF23’s resultater og hovedrappor-

ten.

Den forventede udbygning landvind jf. KF23 (høringsversion)

KF23 Landvind (MW)

Herunder nettoudbygning

År

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

Samlet kapacitet

i løbet af året

4.873

4.825

5.164

5.470

5.542

5.671

5.792

5.903

102

-49

340

306

72*

129

120

111

2030

6.072

169

*Nedgang i forventet nettoudbygning i 2026 skyldes, at der en højere

nedtagning af landvindmøller i fremskrivningen end i de omkringlig-

gende år. Historisk var der en større udbygning omkring årtusinde-

skiftet, og mange af disse møller antages nedtaget efter 25 år. Dette

er baseret på en antagelse om de forskellige levetider af forskellige

mølletyper, som indgår i KF.

Fokus på hastighed i udbygningen af vedvarende energi på land

For at sikre realiseringen af vores høje ambitioner i den bredt vedtagende klima-

aftale fra sidste sommer, herunder en væsentlig og hurtig udbygning med VE på

land, er mit fulde fokus på implementeringen af aftalens tilhørende tiltag. Af

disse vil jeg særligt fremhæve følgende:

Statsligt engagement i energiparker på land.

Screeningen er undervejs,

og resultatet af screeningen samt mulige modeller for statsligt engage-

ment og lokale udviklingsperspektiver.

Øget lokal opbakning,

herunder behov for eventuel justering af de eksi-

sterende VE-ordninger, som kompenserer naboer og lokalsamfund med

VE-anlæg.

Ny pulje til vedvarende energi på mindre tilgængelige arealer. Aftale

med kommunerne om forpligtende VE-mål.

VE-rejseholdet,

der skal udbrede gode eksempler på VE-planlægning i

kommunerne.

Side 2/3

Dertil har regeringen besluttet at nedsætte den nationale energikrisestab

(NEKST). NEKST skal identificere barrierer for de aftalte ambitioner for skale-

ring af bl.a. landvind og anbefale regeringen eventuelle tiltag, der kan accele-

rere udbygningen. Herudover får NEKST til opgave at rådgive regeringen og re-

geringens grønne udvalg omkring evt. mulige behov for ændringer af processer,

der i nogle tilfælde gør godkendelsen af nye anlæg tung og byrdefuld.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 3/3