Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
INU Alm.del
Offentligt
2680073_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 22-03-2023
Enhed: Demokrati
Sagsbeh.: VHK
Sagsnr.: 2023-808
Dok. nr.: 591010
Folketingets Indenrigsudvalg har den 22. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 7
(Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på INU alm. del
spørgsmål 3 oplyse, om mini-
steren er enig med Dansk Folkeparti i, at det skal være et krav for kommunalt ansat
personale, der deltager i afholdelsen af folketingsvalg, at disse er embedsmænd med
dansk indfødsret og valgret i overensstemmelse med principperne i indfødsretsfor-
ordningen, som er udmøntet i grundlovens §§ 27, stk. 1 og 29, stk. 1, således at frem-
mede ikke fremover kan deltage i afholdelsen af folketingsvalg?”
Svar:
For at blive valgt som valgstyrer eller tilforordnet vælger ved folketingsvalg skal man
være vælger, dvs. have valgret, jf. folketingsvalglovens § 29, stk. 2, og § 30, stk. 1.
Dette indebærer, at man skal have dansk indfødsret, jf. grundlovens § 29, stk. 1, og
folketingsvalglovens § 1. Efter folketingsvalgloven er det kun valgstyrerne og de tilfor-
ordnede vælgere, der har formelle myndighedsbeføjelser på valgstederne.
Kommunalbestyrelserne skal sørge for de fornødne forberedelser på valgstederne, jf.
folketingsvalglovens § 45, stk. 2 og 4. Dette indebærer bl.a., at valgstederne skal være
ordentligt udstyret med f.eks. stemmerum, stemmekasser, it-udstyr og relevante
medarbejderressourcer, så valgstyrerne og de tilforordnede vælgere kan løse deres
opgaver forsvarligt. Foruden opgaverne med at klargøre valgstederne, inden valget
begynder, kan der være behov for støtte til valgstyrerne og de tilforordnede vælgere
på selve valgdagen. Disse opgaver kan løses af kommunalt ansat personale. Opga-
verne omfatter bl.a. bistand vedrørende betjening af it-udstyr og kontakt til kommu-
nens folkeregister eller overordnede valgansvarlige ved tvivl om vælgeres identitet
eller optagelse på valglisten.
Jeg har tillid til, at kommunalbestyrelserne ansætter og udpeger de bedst egnede til
at løse de mange forskellige opgaver i forbindelse med afholdelsen af folketingsvalg.
Jeg er derfor ikke enig med Dansk Folkeparti i, at det skal være et krav, at kommunalt
ansat personale, der bistår i forbindelse med afholdelsen af folketingsvalg, skal have
dansk indfødsret og valgret.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde