INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om sanktioner efter dansk ret, der principielt kan gøres gældende over for en borgmester i sager, hvor der udbetales kommunale midler til private aktører m.v.

Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
INU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Indenrigsudvalg

Dato: 02-03-2023

Enhed: Forvaltningsjura

Sagsbeh.: LWN

Sagsnr.: 2023-641

Dok. nr.: 588718

Folketingets Indenrigsudvalg har den 2. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 5

(Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Kim Edberg Andersen (NB).

Spørgsmål nr. 5:

”Vil

ministeren redegøre for sanktioner efter dansk ret, der principielt kan gøres

gældende over for en borgmester i sager, hvor der udbetales kommunale midler til

private aktører, men hvor det ikke er sket ifølge de forvaltningsretlige regler,

herunder ved mangelfuld sagsbehandling, mangelfuld journalisering af

dokumenter, rapporterer, kontrakter og lignende? Vil ministeren hertil redegøre for

den juridiske betydning af, at forholdene er gentagne eller forløbet over længere

tid? Vil ministeren endelig redegøre for praksis i hovedtræk om statuering af

erstatningspligt for kommunalbestyrelsesmedlemmer som følge af mangelfuld

forvaltningsretlig praksis?”

Svar:

1. Jeg vil indledningsvis gøre opmærksom på, at jeg som minister ikke kan tage stilling

til konkrete kommunale dispositioner eller undladelser, som Ankestyrelsen endnu

ikke har haft lejlighed til at tage stilling til. Det skyldes, at det er Ankestyrelsen, der i

første instans beslutter, om der er anledning til at rejse en tilsynssag, jf. herved tillige

Indenrigs- og Sundhedsministeriets svar af 15. februar 2023 på INU spørgsmål nr. 4

(Alm. del) (vedlagt).

Jeg kan dog generelt vejledende oplyse følgende:

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommuner overholder den lovgivning, der særligt

gælder for offentlige myndigheder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at

Ankestyrelsens og ministeriets tilsyn er rettet mod kommunalbestyrelsen som det or-

gan, der har det øverste ansvar for kommunens virksomhed. Vedrørende Ankestyrel-

sens kompetence som tilsynsmyndighed henvises endvidere til ovennævnte svar af

15. februar 2023 på INU spørgsmål nr. 4 (Alm. del).

2. Hvad angår reaktioner over for en borgmester, kan Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet oplyse, at det efter lov om kommunernes styrelse er udgangspunktet, at borgme-

steren ikke kan afsættes i funktionsperioden. Loven indeholder dog regler, der i sær-

lige tilfælde giver mulighed for suspension eller afsættelse af borgmesteren. Om

disse regler kan ministeriet generelt oplyse følgende:

Hvis en borgmester forsætligt eller groft uagtsomt har tilsidesat en pligt, der påhviler

borgmesteren i medfør af lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen

efter § 66 i lov om kommunernes styrelse med almindeligt flertal fratage borgmeste-

ren de opgaver, som pligttilsidesættelsen vedrører, og overlade opgaverne til et an-

./.

INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om sanktioner efter dansk ret, der principielt kan gøres gældende over for en borgmester i sager, hvor der udbetales kommunale midler til private aktører m.v.

det kommunalbestyrelsesmedlem. Denne såkaldte ad-hoc-suspension af borgmeste-

ren kan kun ske, hvis borgmesteren har tilsidesat en pligt, borgmesteren har efter lov

om kommunernes styrelse eller efter regler udstedt med hjemmel i denne lov. Lo-

vens § 66 kan således ikke finde anvendelse, hvis der er tale om en pligt, der følger af

anden lovgivning, eller hvis pligten alene påhviler kommunen som myndighed og ikke

specifikt borgmesteren. Derudover skal pligttilsidesættelsen kunne tilregnes borgme-

steren som forsætlig eller groft uagtsom.

Efter § 66 a i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen, hvor borgme-

sterens pligttilsidesættelse omfattet af lovens § 66 er særlig grov, med almindeligt

flertal beslutte at afsætte borgmesteren. Kommunalbestyrelsen indgiver i givet fald

en begrundet indstilling herom til Valgnævnet, som vurderer, om betingelserne for at

afsætte borgmesteren er opfyldt.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen efter § 66 b i lov om kommunernes styrelse

over for Valgnævnet begære suspension af borgmesteren, når denne er tiltalt for et

strafbart forhold med en strafferamme på fire år eller derover. Suspension forudsæt-

ter, at lovovertrædelsen vil medføre tab af borgmesterens valgbarhed i tilfælde af

domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet, og at suspension i øvrigt ikke

kan anses for betænkelig. Det er Valgnævnet, der vurderer, om betingelserne for su-

spension er opfyldt.

Kommunalbestyrelsen kan desuden efter § 66 c i lov om kommunernes styrelse un-

der visse betingelser afsætte borgmesteren, hvis kommunalbestyrelsen ikke har tillid

til borgmesteren. Mistilliden skal have baggrund i borgmesterens tilsidesættelse af

den agtelse og værdighed, som hvervet kræver. Sådan afsættelse på grund af kvalifi-

ceret mistillid kræver, at mindst ni tiendedele af kommunalbestyrelsens samtlige

medlemmer ved to behandlinger af sagen står bag en vedtagelse om afsættelse af

borgmesteren og begrundelsen herfor. Dog vil det altid være tilstrækkeligt, at samt-

lige andre kommunalbestyrelsesmedlemmer end borgmesteren stemmer for en af-

sættelse. Borgmesteren har mulighed for at indbringe kommunalbestyrelsens vedta-

gelse om afsættelse på grund af mistillid for Valgnævnet, som i så fald vurderer, om

kommunalbestyrelsens vedtagelse om afsættelse har været lovlig.

3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan videre oplyse, at Ankestyrelsen som tilsyns-

myndighed har en række reaktionsmuligheder over for ulovlige kommunale dispositi-

oner eller undladelser efter lov om kommunernes styrelse.

Hvis Ankestyrelsen vurderer, at en kommunalbestyrelse har handlet i strid med lov-

givningen, vil Ankestyrelsen som udgangspunkt reagere ved at afgive en vejledende

udtalelse om den kommunale disposition eller undladelse, som sagen omhandler, jf.

lov om kommunernes styrelse § 50.

Ankestyrelsens reaktionsmuligheder som tilsynsmyndighed omfatter derudover efter

lov om kommunernes styrelse §§ 50 a-51 annullation og suspension af kommunalbe-

styrelsens beslutninger, tvangsbøder til medlemmer af kommunalbestyrelsen, anlæg-

gelse af erstatningssag mod kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansvarlige for,

at kommunen er påført et tab, erstatningsretlig bod, samt anlæggelse af anerkendel-

sessøgsmål.

Side 2

4. For så vidt angår spørgsmålet om statuering af erstatningspligt for kommunalbe-

styrelsesmedlemmer, kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet generelt oplyse føl-

gende:

Det fremgår af lov om kommunernes styrelse § 50 c, stk. 1, at Ankestyrelsen kan an-

lægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, som er ansvarligt for, at

kommunen er påført et tab.

De enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer er parter i tilsynsmyndighedens sag om

anlæggelse af et erstatningssøgsmål. Det er alene tilsynsmyndigheden eller kommu-

nalbestyrelsen, der kan gøre erstatningsansvar gældende efter bestemmelsen.

Det er en betingelse for at anlægge et erstatningssøgsmål, at der foreligger et an-

svarsgrundlag. Dette afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler og even-

tuelle specielle lovregler herom. Det betyder, at der skal foreligge en uforsvarlig ad-

færd (beslutning eller undladelse), som kan tilregnes det pågældende kommunalbe-

styrelsesmedlem som forsætlig eller uagtsom, og at kommunen som følge af denne

adfærd er påført et tab. Simpel uagtsom adfærd er også omfattet af bestemmelsen.

Ved vurderingen af, om en erstatningssag skal anlægges, skal Ankestyrelsen således

vurdere, om kommunalbestyrelsesmedlemmet ved de danske domstole vil blive

idømt erstatningsansvar.

Det er desuden en betingelse, at det i det konkrete tilfælde er påkrævet at anlægge

erstatningssag frem for mindre indgribende sanktioner fra tilsynsmyndighedens side,

og at kommunalbestyrelsesmedlemmets erstatningsansvar ikke er af bagatelagtig ka-

rakter.

5. Ved vurderingen af, om et kommunalbestyrelsesmedlem har handlet ansvarspå-

dragende, kan den rådgivning, som kommunalbestyrelsen har fået af forvaltningen

eller eventuelle eksterne rådgivere, tillægges vægt. Hvis kommunalbestyrelsen ikke i

forvejen er blevet advaret af forvaltningen, en eventuel ekstern rådgiver eller af tilsy-

net, kan der ikke stilles særligt strenge krav til kommunalbestyrelsesmedlemmernes

agtpågivenhed. Der kan dog være tilfælde, hvor tilsidesættelsen af kommunens øko-

nomiske interesser er så oplagt, at dispositionens uforsvarlighed har eller burde have

stået kommunalbestyrelsens medlemmer klart.

Det er endelig en betingelse for, at tilsynsmyndigheden kan anlægge erstatningssag,

at det i det konkrete tilfælde er påkrævet at anlægge erstatningssag frem for at an-

vende mindre indgribende sanktioner fra tilsynsmyndighedens side, og at kommunal-

bestyrelsesmedlemmets erstatningsansvar ikke er af bagatelagtig karakter.

For så vidt angår praksis efter § 50 c i lov om kommunernes styrelse henvises til Lov

om kommuners styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m.fl., 3. udgave 2022,

Djøf Forlag, side 832 ff.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 3