Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Indenrigsudvalget
Dato: 23-11-2023
Enhed: Epidemihåndtering og
kvalitet i sundhedsvæsenet
Sagsbeh.: aba
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 1017
Dok. nr.: 17818
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 (Alm. del), som Indenrigsudvalget har
stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 5. september 2023. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 35:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke helbredsmæssige risici der er for børn af fætter-kusine-
ægteskaber eller ægteskaber mellem andre nært beslægtede?”
Svar:
Til brug for besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Styrelsen for
Patientsikkerhed. Jeg henholder mig til Styrelsen for Patientsikkerheds oplysninger.
”Recessiv
arvelig sygdom er den væsentligste årsag til øget mortalitet og morbiditet
hos børn af beslægtede forældre. På andre områder er de helbredsmæssige risici for
børn af beslægtede forældre ikke anderledes end for børn af ikke-beslægtede
forældre.
Risikoen for andre arvelige sygdomme, som fx multifaktorielle, dominante
sygdomme, og kromosomafvigelser er således ikke øget hos børn af beslægtede
forældre i forhold til børn af ikke-beslægtede forældre. Alle mennesker er raske
bærere af indtil flere recessive arvelige sygdomme. En recessiv arvelig sygdom
forudsætter to variantgener, et fra hver af forældrene. Hvis barnet kun arver et
variantgen, bliver barnet alene bærer af sygdommen. Det vil sige, at barnet ikke selv
bliver sygt men vil videreføre genet til kommende generationer. Risikoen for, at et
barn arver et variantgen for samme sygdom fra begge forældre er 25 %.
Mennesker, der er beslægtede, vil have en række identiske gener. Når forældre er
beslægtede, vil der være en øget risiko for, at begge parter er bærere af et variantgen
for samme recessive sygdom, som er nedarvet fra en fælles forfader. Det betyder, at
deres børn har en øget risiko for at få en recessiv arvelig sygdom. Risikoen for
recessiv arvelig sygdom stiger i takt med graden af slægtskab. Udover graden af
slægtskab vil risikoen for alvorlig genetisk sygdom hos børn af beslægtede par også
afhænge af hyppigheden af den pågældende sygdom i befolkningen.
Ved en graviditet mellem ikke-beslægtede forældre er der ca. to procents risiko for,
at et barn bliver født med en arvelig sygdom i en eller anden grad
–
inklusive svære
handikap og evt. død.
Risikoen er som nævnt ovenfor øget for beslægtede forældre. For tredjegrads-
slægtninge (fx fætter/kusine), som ikke har kendt genetisk sygdom i familien, er
risikoen for misdannelse eller tidlig død for barnet ca. tre procentpoint højere end
den generelle risiko på ca. to pct., det vil sige en samlet risiko på fem pct.