Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
INU Alm.del
Offentligt
2757130_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 11
I brev af 10. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 11:
Vil ministeren sende en oversigt over den forventede fordeling af den af-
talte DUT-kompensation for minimumsnormeringer for 2024, eksklusiv
kompensation for tilsyn, men inklusiv de 83 mio. kr. som kommunerne
kompenseres for, at statslige puljer til sociale normeringer kommer oveni
minimumsnormeringer, altså den forventede fordeling i 2024 af de ca.
1.550 mio. kr. (2022-PL)?
Svar:
Loven om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som træder i kraft 1.
januar 2024, sikrer, at der opgjort som et årligt gennemsnit på kommune-
niveau skal være minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vugge-
stuer og minimum 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver. Pæ-
dagogisk personale ansat som følge af statslige puljer til sociale norme-
ringer indgår ikke i normeringsopgørelsen.
De økonomiske konsekvenser er DUT-forhandlet med KL, hvor der er
aftalt en kompensation som følge af lovkravet om minimumsnormerin-
ger i daginstitutioner på 1.579,7 mio. kr. (2022-pl) årligt fra 2024 og frem.
Dette udgør 1.620,8 mio. kr. årligt fra 2024 og frem opregnet til 2023-pl.
Den anførte kompensation omfatter ikke kompensationen som følge af
kravet om styrket tilsyn i dagtilbud,
jf. spørgsmålets afgrænsning.
Den aftalte DUT-kompensation udmøntes til kommunerne som en del
af den samlede generelle finansiering af kommunerne igennem tilskuds-
og udligningssystemet under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Af den årsag har Børne- og Undervisningsministeriet ikke mulighed for
at opgøre den konkrete DUT-kompensation for lovkravet om mini-
mumsnormeringer i daginstitutioner på kommuneniveau.
7. februar 2023
Sagsnr.: 23/01471
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm., om Kommunernes Landsforening – ligesom det er tilfældet, når det drejer sig om bevillinger til minimumsnormeringer i daginstitutionerne – tager 20 pct. af bevillinger til drift og administration, jf. Facebook-opslag af Jacob Mark (SF) den 12/3-21
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2