Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
INU Alm.del
Offentligt
2748514_0001.png
11. september 2023
J.nr. 2023 - 6372
Til Folketinget
Indenrigsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 16. august 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om kommentar til artiklen »Bombe i budgetproces: Ny prognose ændrer indtægt fra ejendomsskat dramatisk« i NB Økonomi den 15/8-23 m.v.
2748514_0002.png
Spørgsmål
Hvad er ministerens kommentar til artiklen »Bombe i budgetproces: Ny prognose ændrer
indtægt fra ejendomsskat dramatisk« i NB Økonomi den 15. august 2023, og kan ministe-
ren samtidig svare på, hvad regeringen har gjort for at sikre en rimelig indfasning af de
nye ejendomsvurderinger eller særlig kompensation til de mest udsatte kommuner, så det
nye vurderingssystem ikke rammer den kommunale velfærd i bl.a. en række yderkommu-
ner og København?
Svar
Siden artiklen i NB Økonomi fra den 15. august 2023 har Skatteministeriet den 29. august
2023 oversendt et opdateret skøn til Kommunernes Landsforening. Det nye skøn er ba-
seret på opdaterede (og bedre) data fra Vurderingsstyrelsen vedrørende de vurderinger,
der danner grundlag for grundskylden i 2024. De opdaterede skøn viser, at der er tale om
væsentligt mindre ændringer i de forventede grundskyldsprovenuer for 2024, end dem der
er beskrevet i artiklen. De viser desuden, at kommunerne under et står til indtægter fra
grundskylden i 2024, som er ca. 1,9 mia. kr. højere i forhold til det seneste skøn fra for-
året 2023, som dannede grundlag for det kommunale bloktilskud og udligning.
Jeg anerkender usikkerhederne i forbindelse med budgetteringen for 2024, som kommu-
nerne oplever som følge af ændrede skøn, og det havde naturligvis været at foretrække,
hvis det havde været muligt at sende de opdaterede skøn tidligere. Men eftersom vi for
første gang i over 10 år udsender nye ejendomsvurderinger, er det også naturligt, at der vil
kunne være ændringer i skønnet i takt med, at vurderingerne baseres på opdaterede og
bedre data. De nye og mere præcise skøn har vi valgt at sende til kommunerne, så snart
det har været muligt, så de har det bedst muligt udgangspunkt for at lægge deres budget-
ter.
Regeringen vil løbende følge, hvordan de enkelte kommuners økonomi konkret påvirkes
af de nye vurderinger.
Side 2 af 2