Folketingets Indenrigsudvalg
Slotsholmsgade 10‐12
DK‐1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato:22‐05‐2023
Enhed: Udgifter
Sagsbeh.: MAUM
Sagsnr.: 2023 ‐1347
Doknr.: 600651
Folketingets Indenrigsudvalg har den 24. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 16
(Alm. del) til indenrigs‐ og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Noah Sturis (ALT).
Spørgsmål nr. 16:
”Hvert år indgår KL og staten en økonomiaftale. Aftalen fastsætter bl.a. et serviceloft
og et anlægsloft, som kommunerne under ét ikke må bryde. KL laver herefter vejle‐
dende service‐ og anlægslofter til de enkelte kommuner, som populært kaldes »mål‐
tal«, for at sikre, at kommunerne som kollektiv ikke overskrider lofterne i økonomiaf‐
talen. Det er flere gange i den offentlige debat blevet nævnt, at nogle kommuner har
større indtægter end de måltal (både service‐ og anlægsmåltal), som de enkelte kom‐
muner tildeles efter økonomiaftalen. Det har bl.a. betydet, at nogle kommuner over
tid har opbygget store egenkapitaler. I hvilket omfang kan kommunerne anvende de‐
res egenkapital til at understøtte udrulningen af vedvarende energi i kommunerne?”
Svar:
Rammerne for kommunernes udgifter til service og anlæg aftales årligt mellem rege‐
ringen og KL for kommunerne under ét i de årlige økonomiforhandlinger. Samtidig er
udgangspunktet her, at størrelsen på det samlede bloktilskud for kommunerne under
ét fastlægges, så kommunernes udgifter samlet set er finansieret. Kommunerne har
derudover en opsparet likviditet.
Det er op til kommunerne at vedtage budgetter, der samlet set overholder de aftalte
udgiftsrammer.
De aftalte udgiftsrammer fastsætter den øvre forbrugsmulighed for service‐ og an‐
lægsudgifter for kommunerne under ét, herunder service‐ og anlægsudgifter til udrul‐
ningen af vedvarende energi. Dertil kommer eventuelle løft, der følger af finanslovs‐
aftalerne. Den nuværende rammestyring af kommunernes samlede service‐ og an‐
lægsudgifter understøtter bl.a., at de samlede offentlige udgifter overordnet udvikler
sig i overensstemmelse med regeringens økonomiske planer.
Derfor forøger kommunernes likviditet i udgangspunktet ikke kommunernes for‐
brugsmuligheder vedr. service‐ og anlægsudgifter under ét. Der kan dog være for‐
skelle i den lokale økonomi, herunder likviditet, gæld mv., der kan stille den enkelte
kommune anderledes.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde