Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
INU Alm.del
Offentligt
2703143_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
www.sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 08-05-2023
Enhed: Demokrati
Sagsbeh.: BAAG
Sagsnr.: 2023-826
Dok. nr.: 597508
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. april 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 12:
”Vil
ministeren med henblik på behandlingen af beslutningsforslag nr. B 39 om lige-
stilling af krav for opstilling til henholdsvis Folketinget og Europa-Parlamentet sende
et overblik over, hvilke krav der stilles i hvert af de 27 EU-lande for, at et parti eller en
bevægelse kan blive opstillingsberettiget til et Europaparlamentsvalg?”
Svar:
EU-retten opstiller nogle generelle krav til udøvelse af valgret og valgbarhed ved op-
stilling som kandidat til Europa-Parlamentsvalg. Herunder er enhver valgbar, der er
unionsborger og i øvrigt opfylder de betingelser for valgbarhed, der gælder for bo-
pælslandets statsborgere. Ingen må stille op i mere end ét medlemsland. Det er regu-
leret i Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993, som ændret ved rådets direk-
tiv 2013/1/EU af 20. december 2012.
Der er ikke nogen fælles regler i EU for, hvilke krav der stilles til opstilling af partier
eller bevægelser til Europa-Parlamentsvalg, men de nærmere krav i EU-landene skal
fastsættes inden for rammerne af EU-retten.
De oplysninger om nationale krav i hvert af de 27 EU-lande, der spørges til, foreligger
desværre ikke i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det er heller ikke muligt for mini-
steriet at skaffe de ønskede oplysninger fra hvert enkelt medlemsland inden for et
tidsrum, der gør, at oplysningerne vil kunne anvendes i forbindelse med behandlin-
gen af beslutningsforslag nr. B 39.
Jeg er dog af Folketingets EU-oplysning blevet gjort bekendt med en rapport, der blev
udarbejdet i 2014 til The Committee on Constitutional Affairs (AFCO) under Europa-
Parlamentet forud for Europa-Parlamentsvalget i 2014:
”The European elections:
EU
legislation, national provisions and civic participation”.
I denne rapport er det bl.a.
grundigt gennemgået, hvilke nationale krav medlemslandene stiller til partier, der øn-
sker at opstille til Europa-Parlamentsvalget. Det kan bl.a. være krav om indsamling af
et bestemt antal vælgererklæringer eller krav om betaling af et bestemt beløb i for-
bindelse med opstilling til Europa-Parlamentsvalget.
Rapporten er fra 2014, og der kan derfor være foretaget ændringer i medlemslande-
nes lovgivning siden da. Det har ikke været muligt for Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet i samarbejde med Folketingets EU-oplysning at finde nyere materiale om med-
lemslandenes krav til opstilling af partier og kandidater. Jeg kan dog henvise til et lig-
nende studie udarbejdet i 2019 til AFCO, der har fokus på bl.a. fordeling af sæder i
Europa-Parlamentet.
INU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm. om, hvilke krav der stilles i hvert af de 27 EU-lande for, at et parti eller en bevægelse kan blive opstillingsberettiget til et Europaparlamentsvalg
./.
./.
Jeg har vedlagt begge rapporter til denne besvarelse.
Jeg kan desuden henvise til min besvarelse af EUU alm. del
spm. 17, der omhandler
reglerne om valgbarhed i medlemslandene. Svaret vedlægges.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2