Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 31. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 81 (alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 81:
Vil ministeren i forlængelse af svar på IFU alm. del – spm. 44 redegøre nærmere for,
hvordan har de statslige udgifter til behandling af indfødsretssager har udviklet sig
de seneste fem år og hvad er årsagen til eventuelle ændringer i udgifterne?
Svar:
Som det fremgik af min besvarelse af spørgsmål 44 (IFU alm. del), foreligger der
ikke nogen eksakt opgørelse af ministeriets udgifter til behandling af sager om
statsborgerskab, da det ikke er muligt at opgøre de samlede udgifter til behandling
af sager om statsborgerskab ud fra tilgængelige regnskabsoplysninger. En sådan
opgørelse vil bl.a. forudsætte registreringer af, hvor meget området trækker på en
række generelle fællesomkostninger, som ikke foreligger i dag.
Ministeriet kan derfor ikke udarbejde en dækkende oversigt over udviklingen i ud-
gifterne til behandling af indfødsretssager i de seneste fem år.
25. april 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 5892
2276924
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz
Side
1/1