IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvorvidt der er muligt at ændre indfødsretslovens § 8 B, således at terrorister med ret til andre statsborgerskaber, der således ikke bliver statsløse ved fratagelse, fremover altid skal frakendes dansk indfødsret

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 27. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 63 (alm.

del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 63:

Vil ministeren garantere at alle muligheder for fratagelse og frakendelse af dansk

indfødsret, når der er udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens

vitale interesser, inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, i

dag udnyttes i videst muligt omfang i indfødsretsloven, eller vil ministeren tage ini-

tiativ til yderligere undersøgelser af mulighederne herfor?

16. juni 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 5559

2341078

Svar:

Under den tidligere regering (S) blev reglerne vedrørende frakendelse og frata-

gelse af dansk statsborgerskab strammet ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 (Fra-

tagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.), ved lov nr. 1193 af 8. juni 2021

(Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som

er til alvorlig skade for statens vitale interesse), som trådte i kraft den 1. juli 2021,

og ved lov nr. 453 af 20. april 2022 (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare

forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.), som trådte i

kraft den 1. maj 2022.

Der skal efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, ske

frakendelse af statsborgerskabet ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for

en strafbar handling, og den pågældende derved har udvist en handlemåde, som

er til alvorlig skade for statens vitale interesser, medmindre dette vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 127 som fremsat, pkt. 2.2.2, side 10, at formuleringen ”handle-

måde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser” bl.a. stammer fra Euro-

parådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskon-

ventionen), hvor det udtømmende er fastsat, i hvilke tilfælde en kontraherende

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvorvidt der er muligt at ændre indfødsretslovens § 8 B, således at terrorister med ret til andre statsborgerskaber, der således ikke bliver statsløse ved fratagelse, fremover altid skal frakendes dansk indfødsret

stats nationale lovgivning må indeholde bestemmelser om fortabelse af statsbor-

gerskab ex lege, dvs. ifølge (eller i henhold til) loven, eller på foranledning af en

kontraherende stat. Det følger af konventionens artikel 7, stk. 1, litra d, at en af

disse situationer er fortabelse i tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde,

som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale interesser.

Den seneste stramning af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, blev indført på baggrund

af indfødsretsaftalen af 20. april 2021, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr.

9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, hvoraf det fremgår, at der er enighed mel-

lem aftaleparterne om at undersøge, om der er et videre råderum inden for Dan-

marks internationale forpligtelser til at udvide muligheden for frakendelse af stats-

borgerskab til også at omfatte andre former for kriminalitet, som er til alvorlig

skade for statens vitale interesser.

Det fremgår videre af aftalen, at der tillige er enighed mellem aftaleparterne om,

at det skal undersøges, om der er mulighed for at stramme reglerne for frakendelse

ved en ændring af formuleringen i indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, stk. 1-3, fra

”kan” til ”skal”, således at der fremadrettet skal ske frakendelse efter indfødsrets-

lovens § 8 A og § 8 B, stk. 1-3, medmindre dette vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser.

Det fremgår desuden, at det aftales, at regeringen inddrager aftaleparterne i un-

dersøgelserne og udmøntningen heraf, idet aftaleparterne er enige om at eventu-

elle muligheder for – inden for Danmarks internationale forpligtelser – at udvide

adgangen for fratagelse af statsborgerskab bør udnyttes fuldt ud, således at det

sikres, at der sker frakendelse i videst muligt omfang.

Den nugældende formulering af bestemmelsen blev således indført på baggrund af

indfødsretsaftalen af 2021 med henblik på at mulighederne for at udvide adgangen

for fratagelse af statsborgerskab udnyttes fuldt ud under hensyntagen til, hvad der

vurderes er muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser,

herunder statsborgerretskonventionen.

Derudover kan det oplyses, at det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at

den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale in-

teresser, af udlændinge- og integrationsministeren kan fratages sin danske indføds-

ret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, jf. Folketingstidende

2019-20, tillæg A, L 38 som fremsat, pkt. 3.1.1, side 9, at det i forhold til fortabelse

af statsborgerskab ex lege eller på foranledning af en kontraherende stat er udtøm-

mende fastsat i konventionens artikel 7, i hvilke situationer en stats lovgivning må

indeholde regler om fortabelse af statsborgerskab. Det følger af konventionens ar-

tikel 7, stk. 1, litra d, at en af disse situationer er fortabelse i tilfælde, hvor der er

tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale

interesser.

Side

2/3

Det fremgår videre af samme lovforslags pkt. 3.1.1, at det af statsborgerretskon-

ventionens artikel 7, stk. 3, følger, at en stats nationale lovgivning ikke må inde-

holde bestemmelser om, at statsborgerretten fortabes, hvis den pågældende per-

son derved bliver statsløs.

Formuleringen om at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for lan-

dets vitale interesser, omfatter samtlige former for kriminalitet, der vurderes mu-

ligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig

statsborgerretskonventionen.

Det bemærkes, at det forhold, at udlændinge- og integrationsministeren

kan

fra-

tage statsborgerskab, indebærer et forvaltningsretligt skøn, således at ministeren

efter en konkret vurdering i visse tilfælde kan undlade at fratage statsborgerskab,

også selvom fratagelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser. Dette skyldes bl.a., at administrativ fratagelse af statsborgerskab som udgangs-

punkt alene forudsættes anvendt, hvor det ikke er muligt at indlede en sag om fra-

kendelse af dansk statsborgerskab ved dom i henhold til indfødsretslovens § 8 B,

stk. 1, jf. også forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, jf. Folketingstidende

2019-20, tillæg A, L 38 som fremsat, pkt. 2.2, side 5.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fra december 2022,

vil regeringen arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund og

derfor fastholde Danmarks medlemskab af de internationale konventioner.

Det ændrer dog ikke på, at der findes uhensigtsmæssigheder ved dele af de inter-

nationale konventioner og fortolkningen af dem. Der er f.eks. snævre rammer for

at kunne frakende kriminelle udlændinge deres statsborgerskab og begrænsede

muligheder for at udvise kriminelle udlændinge. Vi skal derfor være klar til at ud-

fordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op.

Derfor vil regeringen udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engage-

rer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes.

Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen vil igangsætte en grundig

udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og afgørelser fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD).

Regeringen er i gang med at overveje, hvordan dette arbejde nærmere skal tilret-

telægges.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

3/3