IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om præmisserne i Højesterets dom BS-23360/2022-HJR afsagt den 22. marts 2023

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 27. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 65 (Alm.

del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 65:

Vil ministeren redegøre for præmisserne i Højesterets dom BS-23360/2022-HJR af-

sagt den 22. marts 2023, herunder, at der ikke bør ske frakendelse af indfødsret i

forbindelse med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen

eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet land, hvor den pågældende

dog stadig har ret til statsborgerskab?

Svar:

Det følger af Højesterets præmisser i dommen af 22. marts 2023, at der ved en

afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab ifølge forarbejderne (Folketings-

tidende 2019-20, tillæg A, lovforslag nr. L 38, pkt. 2.2.2) skal foretages en proporti-

onalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende sammenholdt

med handlemådens grovhed. Afvejningen skal være på linje med den proportiona-

litetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i forbindelse med frakendelse af

indfødsret efter § 8 B, stk. 1.

Det fremgår videre af præmisserne til dommen, at det af forarbejderne til § 8 B,

stk. 1, (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag nr. L 138, pkt. 4.2.5) fremgår,

at der i tilfælde, hvor en person dømmes for overtrædelse af en eller flere af be-

stemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, og der er tale om mere alvorlige for-

hold, som udgangspunkt bør ske frakendelse af dansk indfødsret. Den betydning,

en frakendelse har for den pågældende, kan dog tale afgørende herimod. Herunder

bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med selv meget alvorlige forhold, hvis den

pågældende ikke har nogen eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet

land. Det er anført, at Danmark i disse situationer bør tage ansvaret for den pågæl-

dende danske statsborgers handlinger.

Om den konkrete person fremgår det af dommen, at A er født i Danmark i 1994 af

en mor med dengang iransk statsborgerskab. Hendes far havde dobbelt statsbor-

gerskab (dansk og iransk). Han flygtede til Danmark i 1980’erne, og hendes mor

Side

1/2

21. april 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 5569

2272751

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om præmisserne i Højesterets dom BS-23360/2022-HJR afsagt den 22. marts 2023

kom til landet i 1991. A erhvervede både dansk og iransk indfødsret ved fødslen. A

har haft sin opvækst og skolegang i Danmark, hvor hendes forældre og søster bor.

A har ikke på noget tidspunkt haft bopæl i Iran. A udrejste af Danmark i april 2015

og bosatte sig derefter i Syrien i et område kontrolleret af Islamisk Stat, hvor hun

opholdt sig, indtil hun blev taget til fange i marts 2019, hvorefter hun har opholdt

sig først i al-Hol-lejren og siden i al-Roj-lejren.

Det fremgår videre af dommen, at A ifølge sin mors og søsters forklaringer har væ-

ret på ferie i Iran et par gange, mens hun var barn, men har ikke haft længereva-

rende ophold i landet. A har ingen kontakt til slægtninge i Iran. A forstår ikke farsi,

som er Irans officielle sprog, men hendes mor har undertiden talt til hende på aser-

bajdsjansk, der tales af en del af befolkningen i Iran.

Højesteret finder på den baggrund, at A må anses for alene at have en meget ringe

tilknytning til Iran.

Højesteret finder endvidere, at der ved proportionalitetsafvejningen ikke kan læg-

ges vægt på den tilknytning til Syrien, som A har fået til dette land ved at være

indrejst uden tilladelse fra de syriske myndigheder og have opholdt sig først i et

område, der dengang var kontrolleret af Islamisk Stat, og efterfølgende i al-Hol- og

Roj-lejrene.

Højesteret finder på den baggrund, at Udlændinge- og Integrationsministeriets af-

gørelse om fratagelse af A’s danske indfødsret ikke er i overensstemmelse med det

krav om proportionalitet, der gælder efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, jf. stk. 1.

Jeg kan i øvrigt henvise til Udlændinge- og Integrationsministeriets orientering af

28. marts 2023 om dommen.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

2/2