IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/3-23 om indførelse af et gebyr for ansøgning om indfødsret, som svarer til de faktiske omkostninger ved behandling af ansøgninger

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspørgsmål A

(Alm. del) IFU

23. marts 2023 kl. 10.15 til 11.15

Hvornår:

DET TALTE ORD GÆLDER

Vil ministeren redegøre for sine holdninger til følgende

tiltag, og oplyse, om regeringen sammen med Dansk Fol-

keparti vil implementere tiltagene?

• Indførelse af et gebyr for ansøgning om indfødsret, som

svarer til de faktiske omkostninger ved behandling af an-

søgninger.

• Indførelse af et gebyr ved genansøgning efter afslag på

ansøgning.

• Stille krav om en tro- og love erklæring om, at ansøger

opfylder betingelser ved ansøgning.

23. marts 2023

Sags nr.

Akt-id

2023 - 2954

2225696

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 23/3-23 om indførelse af et gebyr for ansøgning om indfødsret, som svarer til de faktiske omkostninger ved behandling af ansøgninger

Tekst:



Tak for spørgsmålet.



Indledningsvist vil jeg gerne benytte lejligheden til

[igen] at slå fast, at det ikke er – og ikke bør være – en

foræring at blive dansk statsborger.



Når man ansøger om dansk statsborgerskab, skal man

opfylde en række betingelser.



De nugældende retningslinjer for erhvervelse af dansk

statsborgerskab blev fastlagt ved indfødsretsaftalen af

20. april 2021, som er udmøntet i en cirkulæreskrivelse

om naturalisation.



I aftalen blev blandt andet vandelskravet og opholds-

kravet skærpet, og der blev indført et nyt krav om be-

skæftigelse.



Der stilles derfor nu krav vedrørende ansøgerens op-

hold i Danmark, alder, vandel, forfalden gæld til det

offentlige, selvforsørgelse, beskæftigelse, danskkund-

skaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk

kultur og historie.



Hvis man opfylder alle disse betingelser og dermed bli-

ver optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse,

gør man sig fortjent til at deltage i en grundlovscere-

moni i sin hjemkommune, hvor man bliver dansk stats-

borger, når man trykker borgmesteren i hånden.



Det betyder også, at vi i dag stiller store krav til ansø-

gerne. Det er rigtig fornuftigt, og det er derfor særdeles

vigtigt for mig, at vi holder fast i de store krav.



Jeg er derfor altid åben for dialog om, hvorvidt reglerne

er skruet rigtigt sammen, herunder de spørgsmål, vi

skal drøfte i dag.

[Om forhøjelse af gebyr for ansøgninger]



For så vidt angår punktet om, hvorvidt gebyret for an-

søgninger om dansk statsborgerskab skal forhøjes, så

det dækker de faktiske omkostninger ved behandling

af ansøgningerne, kan jeg oplyse, at en ansøger om

dansk statsborgerskab i dag skal betale et gebyr på

4.000 kr. ved ansøgning.



Gebyret er blevet hævet flere gange inden for de senere

år.



I 2018 blev gebyret forhøjet fra 1.200 kr. til 3.800 kr.,

og i 2021 blev gebyret yderligere forhøjet til 4.000 kr.



Gebyret blev begge gange hævet, netop for at gebyret

i større omfang skulle dække de omkostninger, der er

forbundet med behandlingen af ansøgninger om dansk

statsborgerskab.



Når gebyret allerede er forhøjet betragteligt inden for

de senere år, synes jeg ikke, at der er grundlag for at

hæve gebyret yderligere på nuværende tidspunkt.



Men det er klart, at hvis omkostningerne øges, er jeg

naturligvis åben for at drøfte, om gebyret skal forhøjes

yderligere.

[Om indførelse af gebyr for genansøgninger]



I anden del af samrådsspørgsmålet ønsker spørgeren

min holdning til, om der skal indføres et gebyr for gen-

ansøgninger, når en person ansøger om dansk statsbor-

gerskab igen efter at være blevet meddelt afslag.



I dag er det som nævnt sådan, at der betales 4.000 kr. i

gebyr ved ansøgning, og der betales kun gebyr én gang

for ansøgning om naturalisation.



Det vil sige, at der ikke opkræves gebyr, hvis der ind-

gives en ny ansøgning, efter der er meddelt afslag.



Jeg er helt enig med spørgeren i, at det ikke skal være

muligt at få behandlet utallige ansøgninger om stats-

borgerskab omkostningsfrit. Det nytter ikke noget, at

man bare kan søge igen og igen uden at skulle betale et

nyt gebyr.



Derfor vil regeringen – som det også er fremgå af en

pressemeddelelse - tage initiativ til at indføre et gebyr

for gentagne ansøgninger om statsborgerskab.



Det er i den forbindelse vigtigt at finde en balance, så

ansøgerne på den ene side ikke i praksis afskæres fra at

søge deres sag behandlet på ny, men samtidig sikrer, at

ansøgerne ikke helt ukritisk genansøger og dermed ri-

sikerer at forøge sagsbunkerne med nye udsigtsløse an-

søgninger.



Derfor mener regeringen, at den første genansøgning

skal forblive gebyrfri. Nogle gange er det måske blot

en enkelt ting, der har forhindret ansøgeren i at blive

dansk statsborger.



Men ved flere genansøgninger bør der indføres et ge-

byr. Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvad gebyret for

genansøgninger skal lyde på.



Regeringen ønsker i øvrigt samtidig at sænke gebyret

for unge født eller opvokset i Danmark.

[Om erklæring på tro og love om at opfylde betin-

gelserne]



Hvis vi går over til spørgsmålet om en tro- og loveer-

klæring om, at ansøgeren opfylder

betingelserne

for til-

deling af statsborgerskab, kan jeg oplyse, at der alle-

rede i dag stilles krav om, at ansøgeren i sin ansøgning

om dansk statsborgerskab underskriver en tro- og love-

erklæring om, at de afgivne

oplysninger

er korrekte.



De oplysninger, der angives i ansøgningen, afgives

derfor under strafansvar, og hvis en person er blevet

dansk statsborger på svigagtigt grundlag, skal personen

ifølge indfødsretsloven frakendes dansk statsborger-

skab, medmindre dette vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser.



Det er i min optik langt mere hensigtsmæssigt, at ansø-

gere om dansk statsborgerskab skal erklære på tro og

love, at de afgivne oplysninger er korrekte, end at bede

ansøgerne om selv at vurdere, om de opfylder betingel-

serne for at opnå statsborgerskab.



Det er jo nu engang Folketinget, der tildeler statsbor-

gerskab, og det er derfor ikke ansøgeren selv, der skal

vurdere, om vedkommende opfylder betingelserne.



Tak for ordet.