IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvad vil det kræve at ændre proportionalitetsprincippet der gælder efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 23. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. (alm.

del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DK) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 55:

Vil ministeren oplyse om det krav om proportionalitet, der gælder efter indføds-

retslovens § 8 B, stk. 3 og som Højesteret lagde afgørende vægt på i dommen, hvor

Udlændinge- og Integrationsministeriets fratagelse af et dansk statsborgerskab til

en kvinde, der havde tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat blev kendt

ugyldig, jf. BS-23360/2022-HJR afsagt d. 22. marts 2023, skyldes internationale kon-

ventioner eller dansk lovgivning, og hvad vil det kræve at ændre dette proportio-

nalitetsprincip?

Svar:

Det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at den, som har udvist en handle-

måde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, af udlændinge- og inte-

grationsministeren kan fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågæl-

dende derved bliver statsløs.

Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, jf. Folketingstidende

2019-20, tillæg A, L 38 som fremsat, pkt. 2.2.2, side 6, at det forudsættes, at der i

hver enkelt sag foretages en konkret og individuel vurdering af, om der f.eks. i for-

bindelse med indrejsen eller opholdet i et område, hvor der er indrejse- og opholds-

forbud, er udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interes-

ser. Det fremgår videre, at herudover vil myndigheden også skulle foretage en kon-

kret proportionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende sam-

menholdt med handlemådens grovhed. Proportionalitetsvurderingen vil være på

linje med den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i for-

bindelse med frakendelse efter den nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven.

Indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, om frakendelse af statsborgerskab ved dom blev

indført ved lov nr. 311 af 5. maj 2004 om ændring af lov om dansk indfødsret.

20. juni 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 5343

2352017

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvad vil det kræve at ændre proportionalitetsprincippet der gælder efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3

Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, L 138 som fremsat, pkt. 4.2.5, side 4909, at:

”I tilfælde, hvor en person dømmes for mere alvorlige forhold, bør den

pågældende som udgangspunkt frakendes dansk indfødsret. Den be-

tydning, en frakendelse har for pågældende, kan dog tale afgørende

herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med selv

meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller

alene har en meget ringe tilknytning til et andet land. I disse situatio-

ner bør Danmark tage ansvaret for den pågældende danske statsbor-

gers handlinger.”

Som det også er omtalt i samme lovforslags pkt. 3.2.1, fremgår det af artikel 4 i den

europæiske konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerrets-

konventionen), at landenes regler om statsborgerskab skal bygge på principper om

bl.a., at enhver har ret til at besidde statsborgerret, at statsløshed skal undgås, og

at ingen kan fratages sin statsborgerret på et vilkårligt grundlag.

Det fremgår videre af lovforslagets pkt. 3.2.1, at der som eksempler på vilkårlig fra-

tagelse af statsborgerret i den forklarende rapport til statsborgerretskonventionen

er nævnt fratagelse på grund af bl.a. religion, race, national eller etnisk oprindelse

og fratagelse af politiske grunde. Det anføres videre, at princippet om, at statsbor-

gerret ikke må fratages på et vilkårligt grundlag, generelt indebærer, at en afgørelse

om fratagelse skal være forudsigelig, proportional og foreskrevet ved lov.

For så vidt angår de nævnte begreber, herunder proportionalitetsprincippet, frem-

går følgende af lovforslagets pkt. 3.2.1:

”De nævnte begreber forklares ikke nærmere i rapporten, men er

imidlertid velkendte fra bl.a. Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention. Krav om forudsigelighed indebærer i menneskerettig-

hedskonventionens forstand, at borgerne skal have mulighed for at

forudse, hvornår og under hvilke betingelser det offentlige kan fore-

tage indgreb i deres rettigheder. Når offentlige myndigheder overla-

des skønsmæssige beføjelser, skal indholdet og omfanget af skønnet

og den måde, hvorpå det skal udøves, være angivet med tilstrækkelig

klarhed i den pågældende lovgivning. Der skal være tilstrækkelige rets-

sikkerhedsgarantier mod vilkårlige indgreb fra det offentlige. At et ind-

greb skal være foreskrevet ved lov antages at betyde, at indgrebet skal

have hjemmel i national lovgivning i bred forstand. Kravet om propor-

tionalitet indebærer, at en stat skal vælge en mindre indgribende form

for restriktion frem for en mere indgribende, og at et indgreb skal stå

i et rimeligt forhold til det angivne mål.”

Højesteret har ved dom af 22. marts 2023 afgjort, at Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets afgørelse af 17. juni 2020 om fratagelsen af en kvindes danske

statsborgerskab skulle ophæves som ugyldig.

Side

2/3

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvad vil det kræve at ændre proportionalitetsprincippet der gælder efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3

Det fremgår af dommen bl.a., at:

”Ministeriets afgørelse er truffet i henhold til indfødsretslovens § 8 B,

stk. 3. Efter bestemmelsen kan den, der har udvist en handlemåde,

som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, fratages sin dan-

ske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Ved afgørelsen skal der ifølge forarbejderne (Folketingstidende 2019-

20, tillæg A, lovforslag nr. L 38, pkt. 2.2.2) foretages en proportionali-

tetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende sammen-

holdt med handlemådens grovhed. Afvejningen skal være på linje med

den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i

forbindelse med frakendelse af indfødsret efter § 8 B, stk. 1.”

Det fremgår videre af dommen, at:

”Det fremgår af forarbejderne til § 8 B, stk. 1 (Folketingstidende 2003-

04, tillæg A, lovforslag nr. L 138, pkt. 4.2.5), at der i tilfælde, hvor en

person dømmes for overtrædelse af en eller flere af bestemmelserne

i straffelovens kapitel 12 og 13, og der er tale om mere alvorlige for-

hold, som udgangspunkt bør ske frakendelse af dansk indfødsret. Den

betydning, en frakendelse har for den pågældende, kan dog tale afgø-

rende herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse

med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen

eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet land. Det er an-

ført, at Danmark i disse situationer bør tage ansvaret for den pågæl-

dende danske statsborgers handlinger.”

Det er vurderingen, at denne konkrete udmøntning af proportionalitetsafvejnin-

gen, hvorefter Danmark i situationer, hvor den pågældende ikke har nogen eller

alene en meget ringe tilknytning til et andet land, bør tage ansvaret for den pågæl-

dende danske statsborgers handlinger, ikke er baseret på Danmarks internationale

forpligtelser. Højesteret kan på den baggrund ikke i dommen siges at have forholdt

sig til, om den pågældende heller ikke inden for rammerne af Danmarks internati-

onale forpligtelser kunne fratages sit danske statsborgerskab.

Der henvises i øvrigt til den tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 63 (Alm. del) fra

Folketingets Indfødsretsudvalg, hvoraf det bl.a. fremgår, at der efter den gældende

bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, skal ske frakendelse af statsborger-

skabet ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for en strafbar handling, og

den pågældende derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for

statens vitale interesser, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internati-

onale forpligtelser.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

3/3