Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2691150_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 21. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 54 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten
Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 54:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af IFU alm. del - spm. 27 og 28 redegøre
for og begrunde, om ikke delegationsforbuddet efter grundlovens § 44, stk. 1, er til
hinder for, at der ved bekendtgørelse – og derved ikke ved lov – fastsættes bestem-
melse om, at dansk statsborgerskab automatisk opnås, når visse faste kendsgernin-
ger er til stede? Vil ministeren i den forbindelse redegøre for og begrunde, om det
af den grund ikke er i strid med grundloven at lade statsborgerretskonventionen
afgøre, hvorvidt en mindreårig eller statsløs person anses for at have erhvervet
dansk statsborgerskab (ex nunc), selvom denne aldrig ved lov har haft erhvervet
dansk statsborgerskab (ex tunc), når nu konventionen blot er bekendtgjort ved be-
kendtgørelse og ikke er bekendtgjort og inkorporeret ved lov, som eksempelvis Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention er?
Svar:
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk statsborgerskab uden
ved lov (naturalisation). Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og det kan
således ikke overlades til administrative myndigheder eller domstolene at træffe
afgørelse om tildeling af dansk statsborgerskab til udenlandske statsborgere og
statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, er dog ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestem-
melser om, at dansk statsborgerskab automatisk opnås, når visse faste kendsger-
ninger er til stede. Således er der f.eks. i den gældende indfødsretslov fastsat regler
om, i hvilke tilfælde dansk statsborgerskab erhverves ved fødslen, jf. § 1, ved for-
ældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.
17. april 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 5128
2264406
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvorvidt delegationsforbuddet efter grundlovens § 44, stk. 1, er til hinder for, at der ved bekendtgørelse fastsættes bestemmelse om, at dansk statsborgerskab automatisk opnås, når visse faste kendsgerninger er til stede
Det bemærkes, at der med lovforslag L 72, som blev fremsat den 23. marts 2023,
foreslås at indsætte en bestemmelse i indfødsretsloven § 1, stk. 4, hvori det er fast-
sat, hvilke kendsgerninger der skal være til stede, såfremt en person må anses som
havende dansk statsborgerskab.
Bestemmelsen i statsborgerretskonventionen implementeres således ved lov, og
det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den foreslåede
bestemmelse ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 44, stk. 1.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2