Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2691062_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 20. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 53 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 53:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 33 på L 33 Forslag til lov om
indfødsrets meddelelse redegøre for og begrunde, hvordan det kan være tilladt at
diskriminere ift. nordiske borgere, når nu det angiveligt vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser at indføre en ordning, hvor der gøres forskel på
bipersoner baseret på bipersonernes nationalitet?
Svar:
1.
Indledningsvist kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 33 på L 33, som
henviser til besvarelsen af spørgsmål nr. 97 (IFU alm. del – samling 2021-22), hvoraf
det fremgår, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at indføre en ordning, hvor
alene bipersoner til hovedpersoner fra MENAPT-landene selvstændigt skal opfylde
de samme betingelser som hovedpersonen.
Artikel 5 i den europæiske konvention om statsborgerret (statsborgerretskonventi-
onen) indeholder et diskriminationsforbud, der betyder, at der alene vil kunne an-
vendes objektive, ikke-diskriminerende kriterier for at kunne erhverve dansk stats-
borgerskab. Der vil således f.eks. ikke kunne lægges vægt på kriterier vedrørende
ansøgerens navn, religiøse baggrund eller nationale eller etniske oprindelse mv. Til-
svarende indeholder den Europæiske menneskeretskonventionens artikel 8 sam-
menholdt med artikel 14 et diskriminationsforbud.
Det fremgår imidlertid af den forklarende rapport til konventionen, at de kontrahe-
rende stater kan opstille lempeligere vilkår for statsborgere fra visse andre stater,
f.eks. EU-medlemsstater, uden at dette vil udgøre diskrimination i forhold til kon-
ventionen.
Derudover er Danmark i medfør af statsborgerretskonventionen og FN’s børnekon-
vention forpligtet til at have en ordning, som giver børn adgang til at erhverve dansk
Side
1/2
17. april 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 5052
2262618
 IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, hvordan det kan være tilladt at diskriminere ift. nordiske borgere, når nu det angiveligt vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at indføre en ordning, hvor der gøres forskel på bipersoner baseret på bipersonernes nationalitet
statsborgerskab, ligesom at Danmark i medfør af statsborgerretskonventionen er
forpligtet til at give børn af forældre, hvoraf den ene erhverver eller har erhvervet
dansk statsborgerskab, en lempet adgang til at erhverve dansk statsborgerskab.
2.
Baggrunden for, at vi i Danmark har lempeligere krav til erhvervelse af dansk
statsborgerskab for statsborgere fra andre nordiske lande er bl.a. en fælles nordisk
aftale om statsborgerskab og en antagelse om, at nordiske statsborgere vil have
forholdsvis let ved at tilegne sig danske værdier og dermed deltage i det danske
demokrati.
Det bemærkes i den forbindelse, at første gang, der blev indført en særlig erklæ-
ringsadgang for nordiske statsborgere i Danmark, var med virkning fra den 1. januar
1951 ved lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret. Det fremgår af bemærk-
ningerne hertil, at det overordnede formål med erklæringsbestemmelsen til nordi-
ske stat borgere var at give retligt udtryk for den samhørighed, som består mellem
de nordiske lande.
Den gældende nordiske aftale fremgår af bekendtgørelse nr. 2 af 15. januar 2013
om nordisk aftale af 13. september 2010 om statsborgerskab. Formålet med den
nordiske aftale er, på baggrund af det nære samarbejde mellem de nordiske lande,
bl.a. at lette statsborgeres mulighed for at erhverve eller generhverve statsborger-
skab i et andet nordisk land.
Danmark er således efter den fælles nordiske aftale om statsborgerskab forpligtet
til at gennemføre bestemmelser, hvorefter en statsborger i et andet aftaleland kan
erhverve dansk statsborgerskab ved at afgive skriftlig erklæring, hvis en række nær-
mere betingelser er opfyldt.
3.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at
det ikke inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser er muligt
f.eks. at indføre en ordning, hvor bipersoner fra visse lande udelukkes fra at er-
hverve statsborgerskab sammen med en hovedperson, hvis det ikke er båret af sag-
lige ikke-diskriminerende hensyn.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2